Find job

Serviceminded og engageret supportkonsulent

- Til understøttelse af Danmarks førende lønløsning

Har du en baggrund inden for løn? Kan du holde hovedet koldt og samtidig yde den bedste support? Så er her en spændende mulighed for at arbejde med support og kundeservice på Danmarks førende lønløsning!

Azets er Nordens førende leverandør af teknologi og services inden for regnskab, løn og HR samt løn- og HR-systemer. Vi står bag systemet Epos, der er et komplet system til håndtering af HR-data, rekruttering, lønbehandling, ledelsesrapportering og arbejdspladsvurdering (APV).

Rådgiv kunder i samspil med gode kolleger

Som supportkonsulent kommer du til at yde support per telefon og e-mail til vores kunder inden for især lønområdet. 
Vi sidder sammen i et storkontor, hvor vi i fællesskab sørger for, at kunderne får rådgivning, sparring og en god oplevelse, der kan hjælpe dem videre her og nu. 

Du bliver en vigtig del af virksomhedens stemme udadtil. Du kommer til at arbejde med vejledning og rådgivning af kunder, og du løser løbende opgaver, som kommer ind via vores servicesystem. Du sørger for, at kunden får svar inden for gældende serviceaftaler, og er samtidig med til at komme med input til generelle forbedringer af Epos. Synes du samtidig at undervisning er sjovt og udfordrende, har du også mulighed for at undervise vores kunder i et af vores mange systemkurser. 
Du har altid mulighed for at kunne trække på dine skarpe kolleger, når du har brug for sparring til de mere komplicerede spørgsmål. Vi arbejder nemlig som et team.

Service, initiativ og gode kolleger

Vi har stort fokus på tværfagligt samarbejde, og du har i det daglige løbende dialog med virksomhedens øvrige nøglefunktioner. Du bliver en del af en dynamisk virksomhed i vækst med spændende kunder, kompetente kollegaer og en kultur, hvor alle har rum til at tænke nyt, tage ansvar og bidrage med konstruktive ideer og initiativer. 

Stærke kommunikationsevner og erfaring med løn 

  • Du har flair for kundekontakt og vejledning  
  • Du har erfaring med et eller flere lønsystemer - gerne Epos Løn - men det er ikke et krav
  • Du har god indsigt og forståelse for lønområdet 
  • Du har teknisk flair, og kan begå dig i Excel 
  • Du har overblik - også i pressede situationer - og er god til at prioritere din tid
  • Som person er du servicemindet, tillidsvækkende og har et godt humør 

Velkommen i teamet

Du tilbydes en attraktiv stilling i et konsulenthus, hvor der hersker et professionelt niveau, godt humør og en god omgangstone. Hos Azets passer vi godt på vores medarbejdere og sørger for at sikre en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. 
Vi sørger for grundig oplæring, og du vil løbende blive tilbudt relevante kurser. 

Stillingen er fast på fuldtid eller deltid, alt efter ønske, og du vil blive tilknyttet vores kontor i Herlev. Vi glæder os til at modtage dit CV og ansøgning via 'Søg jobbet her' nedenfor. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR på 70 27 31 30. 

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Herlev

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.