Find job

Erfaren regnskabsmedarbejder

med fokus på finans og løn søges til solid veterinærvirksomhed med hovedkontor i Herlev

Beskrivelse

Virksomheden er i gang med at etablere et shared service-center for de danske dyreklinikker, og du vil derfor være med til at overtage opgaverne fra et eksternt regnskabsbureau i august. Herefter vil du i samarbejde med en anden regnskabsmedarbejder, en kreditorbogholder, en controller trainee og en regnskabschef servicere virksomhedens 12 dyreklinikker rundt omkring i landet. I vil varetage regnskabet fra a-z for klinikkerne, dog vil dele af debitorbogholderiet ligge i de enkelte klinikker. Du vil have ansvaret for din egen portefølje af opgaver, men også være en del af et hold, der løfter i flok. Samtidig vil der være gode muligheder for at være med til at påvirke arbejdsgange og processer.

Dine opgaver vil primært være:

  • Lønkørsel fra a-z i forhold til gældende overenskomster
  • Refusioner
  • Rejseafregninger
  • Finans
  • Bogføring
  • Betalinger
  • Afstemninger
  • Periodiseringer
  • Deltage i månedsafslutninger
  • Moms
  • Forberedelse af årsregnskaber til revisor
  • Backup for kollegaer
  • Ad hoc

Om virksomheden

Her er tale om en veletableret familie af dyreklinikker, som beskæftiger ca. 220 medarbejdere fordelt på 12 dyreklinikker. Virksomheden er en del af en større international koncern, der er repræsenteret i 7 lande. Koncernen er i vækst, og i Danmark forventes nye familiemedlemmer i de kommende år. På hovedkontoret i Herlev er der et uformelt og dynamisk miljø med fokus på et højt serviceniveau i forhold til klinikkerne.

Personlige kompetencer

Du formår at arbejde selvstændigt såvel som i teams. Du har et godt overblik og kan håndtere mange opgaver af gangen. Derudover besidder du god forretningsforståelse og sans for at levere gode resultater. Du er fleksibel og giver en hånd med, hvor der er behov. Desuden er du servicemindet og proaktiv.

IT-kompetencer

Du er en erfaren bruger af et eller flere økonomisystemer

Uddannelse og erfaring

Solid allround regnskabserfaring er vigtigere end uddannelse

Sprog

Dansk i skrift og tale

Kontaktpersoner

Kristine Lorentzen og Søren Christiansen

Ansøgningsproces

Vi indkalder løbende ansøgere til samtale. Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.

Job ID: 2980
Kontrakt type: Fast stilling
Arbejdstid: Fuldtid
Løn: Løn efter kvalifikationer
Sted: Herlev
Ansættelsesstart: Hurtigst muligt

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Herlev

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.