Find job

Vicedirektør til salg og ledelse

Rumas Kontormøbler A/S er en danskejet produktionsvirksomhed, der har eksisteret siden 1969. Virksomheden designer og producerer kontormøbler fra egne fabrikker i Aalborg og Nørresundby. Møblerne produceres altid med største omtanke for natur, miljø og kvalitet, og virksomheden garanterer derfor unikke, holdbare og kvalitetsbevidste produkter.

Ergonomi og funktion er en selvfølge i design og produktion af kontormøbler hos Rumas Kontormøbler A/S. Der sættes den største ære i at skabe smukke, behagelige rum, der giver optimale vækstbetingelser for energien og glæden. Møblerne er kendetegnet af robusthed, personlighed og en uovertruffen kvalitet, men også raffinement og sin helt egen elegance og æstetik, som er skabt på det lokale møbelsnedkeri. Virksomhedens knowhow og værdier bygger på en tradition for minutiøs detaljesans for at sikre den bedst mulige kvalitet og det mest stilrene design.

Til at sikre den fremadrettede vækst søges nu en

Vicedirektør til salg og ledelse

Salg af kvalitetsprodukter under et stærkt brand

Med reference til den administrerende direktør bliver du ansvarlig for salg- og marketingsindsatser til forhandlere, arkitekter og slutbrugere. Du bliver leder af fem salgsmedarbejdere, men har også ansvaret for drift og den daglige ledelse, når den administrerende direktør er ude af huset. Du får dermed til opgave at optimere salget både gennem egne salgsindsatser, men også ved at motivere og inspirere medarbejderne. Du identificerer potentielle kunder, opsøger nye samt eksisterende kunder og danner gode og langvarige relationer, der resulterer i salg. Du går forrest og er selv ude ved kunderne 2-3 dage om ugen, hvor du identificerer og skaber kundernes behov, håndterer deres forespørgsler, udarbejder tilbud og følger op på salgsprocessen. Du får desuden en central rolle som sparrings- og samarbejdspartner for den administrerende direktør.   

Du har erfaring som leder og er en dygtig sælger med erfaring indenfor salg af brands samt erfaring fra en møbelproducent, møbelforhandler eller lignende. Du er kommerciel, målrettet og konkurrenceorienteret, og du har et stort drive og et naturligt vinderinstinkt. Du er selvstændig, initiativrig og proaktiv, og du evner at følge tingene til dørs. Du er troværdig, tillidsvækkende og en dygtig kommunikator, der kan begå sig på alle niveauer. Du er udadvendt og kontaktskabende, og du besidder et stort overblik. Derudover har du en god talforståelse og er erfaren i brugen af IT.

Det forventes, at du bor i hensigtsmæssig køreafstand til afdelingen i Aalborg.

Du tilbydes muligheden for at få en central rolle med indflydelse og ansvar hos en ambitiøs virksomhed med stor know-how-viden og mange års praktisk erfaring, der er kendetegnet af en flad organisationsstruktur og et godt sammenhold. Du kommer til at repræsentere et stærkt og anerkendt brand i en stilling med gode karrieremuligheder, hvor du kan sætte dit eget præg og gøre en forskel.

Kan du se dig selv i de krav, vi stiller, så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket ”550-RUM” til job@sensu.dk. Vi behandler ansøgningerne løbende. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til direktør fra Sensu A/S, Thomas Bech på tlf.: 22 89 89 76 eller chefkonsulent Christina Højsholt-Nielsen på tlf.: 61 80 90 91.

For yderligere information om Rumas Kontormøbler se www.rumas.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Aalborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.