Find job
Virksomhed: Novopan Træindustri A/S / Arbejdssted: Østjylland

Teknisk Projektleder

Kunne du tænke dig at drive strategiske projekter med fokus på miljø og produktionsoptimering?

 

Er du en stærk og erfaren projektleder med solid teknisk forståelse og kunne du tænke dig at drive strategiske projekter med fokus på miljø og produktionsoptimering? Har du lyst til at bruge din tekniske viden og erfaring inden for miljø til at sætte lige netop dit fodaftryk i en central rolle hos Kronospan ApS - Novopan Træindustri? Så er du måske den Tekniske Projektleder, vi søger til at stå i spidsen for virksomhedens projekter.  

Du vil få en unik mulighed for at arbejde i en virksomhed med en stor maskinpakke og mange forskellige processer. Ligeledes vil du få stor indflydelse i en flad organisation med korte beslutningsprocesser og være med til at sikre kontinuitet, udvikle samt modernisere og forme fabrikkens fremtid. Med reference til den tekniske chef vil du opleve et samarbejde på tværs med særdeles dygtige kolleger, der værdsætter en uformel og humoristisk tone.  

Stillingen er placeret hos Kronospan ApS - Novopan Træindustri i Ryomgaard. 

Udvikling og struktur i projektstyringen 

Som Teknisk Projektleder vil du træde ind i en rolle med diversitet i opgaverne og bidrage til virksomhedens fortsatte forretningsudvikling og optimering. Du vil stå i spidsen for at drive initiativer, hvor du skal bruge din tekniske erfaring inden for miljø, vedligehold og energi. Det vil være din rolle at opbygge business cases, inddrage relevante interessenter og lave de tekniske specifikationer, der skal drive projekter og sikre succesfuld implementering. Du vil være med til at etablere en strukturel platform, som skal skabe sammenhæng mellem processer og optimere produktionen. Derudover indebærer rollen at: 

  • Sikre at virksomheden overholder gældende miljøkrav og -reguleringer og sikre et tæt samarbejde med miljøafdelingen ift. projekter og myndighedsbesøg 
  • Supportere produktionen og vedligehold for at sikre høje oppetider 
  • Drive projekter med fokus på optimering af fabrikkens maskinpakke  
  • Agere sparringspartner i forbindelse med investeringer i nye maskiner  
  • Fokuser på energibesparelse ved nye projekter og maskiner 

Som en del af en global organisation vil du få et udfordrende og selvstændigt job med en afvekslende hverdag. Din succes vil afhænge af din evne til at drive projekter og bruge din tekniske indsigt til at arbejde tværgående på fabrikken. Ligeledes vil det være en succes, at gældende miljøkrav overholdes og at være for forkant med de rette tiltag.  

Tung projektleder med teknisk baggrund 

Du har en relevant teknisk uddannelse som maskinmester eller ingeniør. Vi leder efter en tung projektleder til stillingen, så det er afgørende, at du har mange års erfaring med projektledelse og hele processen omkring et projekt, gerne fra forskellige industrier. Du har arbejdet med miljø, f.eks. fra rensningsanlæg og har erfaring med at arbejde inden for miljøkrav og have kontakt med myndigheder. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med AutoCAD eller 3D.  

Som person er du god til at arbejde selvstændigt og tage ejerskab på dine opgaver. Du er proaktiv i forhold til selv at finde løsningen eller i sparring med de rette interessenter. Din løsningsorienterede tilgang bidrager til høj kvalitet i såvel input som output, og du er i stand til at udfordre på eksisterende processer. Du formår at holde hovedet koldt og bevare det gode humør. Endelig er du flydende i skriftligt og mundtligt dansk og engelsk. 

Ansøgning og cv  

Rekrutteringsprocessen varetages af konsulentvirksomheden People & Performance. Kontakt konsulent Karina Pihl fra People & Performance på tlf. 2263 2575, hvis du ønsker mere information om stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt. Søg jobbet via linket her på siden og vedhæft din ansøgning og cv. 

Om virksomheden
Kronospan ApS - Novopan Træindustri er en moderne, højteknologisk og værdibaseret virksomhed beliggende i Østjylland med kort køreafstand til eksempelvis Aarhus, Silkeborg og Randers. Det er en større procesindustri med spændende kompleksitet i processer og maskinudstyr. Virksomheden beskæftiger 220 medarbejdere og har en omsætning på ca. 500 mio. DKK. Novopan Træindustri er en del af Kronospan-gruppen.


Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Østjylland

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.