Find job

Energisk og selvkørende Account Manager søges til udvikling af spændende forretningsområde

Trives du med en afvekslende arbejdsdag, som du selv kan præge og tilrettelægge? Tænder du på at præstere og være den bedste? Så har DFD en særdeles spændende og udfordrende stilling til dig som Account Manager.

Stillingen

DFD relancerer forretningsområdet - hygiejne og måtter - med et helt nyt setup og fokus. Det er serviceløsninger, som vores kunder endnu ikke er blevet præsenteret for. Vi ser derfor et stort salgspotentiale og arbejder på at bygge en stærk salgsorganisation. Det er en spændende udvikling, som du kan være med til at præge. Når vi bygger nyt med fokus på vækst, er der for den rette gode karrieremuligheder, både om det er ledervejen eller arbejdet med kunder som har dit fokus.

Som Account Manager sælger du hygiejne- og måtteløsninger til såvel eksisterende som potentielt nye kunder i et geografisk afgrænset område. Efter et salg, har du mulighed for fortsat at sælge mere ind til kunden med flere nye løsninger, og dermed bygge din egen portefølje. Dine kunder er store og små med fokus på erhvervene: Kontor, detail, rengøringsselskaber mv.

Vi forventer

Du har et højt personligt drive, samt viljen og evnen til at se kunden som det vigtigste for DFD. Du er resultatorienteret, loyal, udadvendt og får energi af og nyder at udvikle og vedligeholde relationer. Du har en vindende personlighed og en positiv tilgang til kunderne og dine arbejdsopgaver. Du kan håndtere at arbejde selvstændigt og struktureret i en hverdag, som kan være hektisk styret af kundehenvendelser. Du har et naturligt talent for at rådgive, vejlede og forhandle, og du forstår hvad godt købmandskab er.
Du behøver ikke at komme fra et lignende job. Vigtigst er det, at du har blik for det værdiskabende salg og service og dermed kan gøre en forskel.

Vi tilbyder

En selvstændig og afvekslende hverdag i en dynamisk og innovativ familieejet virksomhed. Som medarbejder i DFD kommer du til at færdes i et rart og uformelt arbejdsmiljø sammen med dygtige og kompetente kollegaer. Vi arbejder dedikeret for kunden.

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke bestående af bl.a. provisionsordning uden loft, firmabil, pensionsordning, sundhedsforsikring mv.
Du vil blive uddannet og trænet i Værdi360, som er vores salgsværktøj der tager udgangspunkt i løsningssalg.

Din succes er vores succes. Det er uadskilleligt. Det præger ledelsesstilen, som er rummelig, ambitiøs, åben og nytænkende omkring fremtiden. Vi ser frem til at høre fra dig og knytte dig til vores salgsorganisation.

Sådan søger du

Send ansøgning, CV, gerne dokumenterede salgsresultater fra tidligere jobs mv. via vores onlineformular ved at klikke på knappen "Søg Stilling" nedenfor. Har du spørgsmål, så ring til Salgs-og Servicechefen Jacob Levin Svendsen, på telefon 60 98 12 79.

DFD er en af Nordens største servicevirksomheder inden for vask og udlejning af tekstiler. Vi leverer skræddersyede og fleksible løsninger bestående af udlejning, vask, vedligeholdelse og logistik af blandt andet arbejdstøj, sengetøj, linned, duge, servietter og rengøringsudstyr til en lang række brancher. DFD har afdelinger fordelt i hele Danmark og hele Sverige og vi er en koncern med over 2000 medarbejdere. DFD er en familieejet virksomhed med solide kerneværdier der positivt afspejler sig i vores kultur og adfærd. Kulturen er præget af frihed under ansvar samt en gensidig respekt for hinanden. Gennem årene har virksomheden gennemgået en positiv udvikling med stor vækst.

Ansøgningsfrist: 

Hurtigst muligt

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Hellerup

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.