Find job

Ansvarsfuld kvalitetsingeniør/tekniker

Asetek A/S er en global teknologivirksomhed som udvikler og producerer køling til high-performance desktop computere og datacenterservere. Siden opstarten i 2000 har virksomheden spredt sig til 3 kontinenter; salg & marketing i San Jose, Californien, hovedkontor, udviklingsafdeling og produktion i Aalborg og desuden produktion i Xiamen, Kina. Virksomheden beskæftiger ca. 90 medarbejdere heraf 40 i Aalborg. Asetek A/S blev i 2013 børsnoteret i Oslo og har indtil nu leveret 3.9 millioner kølingsmoduler til blandt andre Dell, HP, Fujitsu og Intel. Virksomheden befinder sig på TOP500- og Green500- listerne, som vurderer verdens hurtigste og mest energi-efficiente computere.

Teknologien har fået en fantastisk modtagelse på markedet og til at styrke væksten søges en

Ansvarsfuld kvalitetsingeniør/tekniker

Internationalt – Produktion – Operationelt
 

Med direkte reference til VP of Quality vil du få ansvaret for kvaliteten i produktionen i Asetek DK i tæt samarbejde med produktions- og udviklingsteamet. Du skal stå for kvalitetskontrol, kvalitetssikring og løbende kvalitetsforbedring og for at højne kvalitetsniveauet yderligere ved at videreudvikle og implementere kvalitet- og kontrolsystemer. Dine primære opgaver vil være indgangskontrol inkl. måling af parter, udgangskontrol, udarbejdelse af dokumentation/arbejdsinstrukser, overvåge og håndtere kvalitetsproblemer samt sikre løbende kvalitetsforbedringer mm.

Du kommer fra en lignende stilling og har nogle års erfaring med kvalitet og kvalitetssikring fra en produktionsvirksomhed. Du har en relevant uddannelse som ingeniør eller tekniker. Du behersker dansk og engelsk på et højt niveau både skriftligt og mundligt. Du skal forvente ca. 10-20 rejsedage om året.

Du arbejder systematisk, analytisk og struktureret og med et godt blik for såvel detaljen som helheder. Du er selvkørende og samarbejdsorienteret, og du er god til at kommunikere på alle niveauer i en organisation. Du er fleksibel og kan arbejde i flere tidszoner og på tværs af såvel afdelinger som kulturer. Du er proaktiv, løser problemer når du møder dem og har en god gennemslagskraft.

Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende hverdag i en international vækstvirksomhed med højt til loftet. Vil du med på holdet, så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket ”559-ASE” til job@sensu.dk. For yderligere information om Asetek Danmark A/S se www.asetek.com. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Christina Højsholt-Nielsen (+45 61 80 90 91) fra Sensu A/S, som medvirker ved ansættelsen.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Aalborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.