Find job
Virksomhed: Anonym / Arbejdssted: Midtjylland

Produktionschef

Direkte og indirekte ledelse af en større produktion med +350 timelønnede

Vi søger en erfaren og menneskeorienteret leder, der kommer til at stå i spidsen for +350 ansatte, der arbejder i treholdsskift i en moderne produktion placeret i Aarhusområdet. Du vil blive en del af virksomhedens ledelse og kommer til at bruge størstedelen af din tid på ledelse. Dette er med andre ord en lederstilling med stort 'L', hvor du udøver ledelse - både gennem supervisorer og direkte, som en synlig leder for timelønnede produktionsmedarbejdere. Du får til ansvar at sikre en gnidningsfri produktion med fokus på medarbejdertrivsel og vil blive målt på budgetoverholdelse, effektivitet samt medarbejder- og kundetilfredshed. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse mere om virksomheden men vil gradvist løfte sløret for, hvem det drejer sig om undervejs i selve rekrutteringsprocessen.

Moderne, erfaren leder, der kan lede både ledere og et stort antal medarbejdere

For at få succes i stillingen er det først og fremmest afgørende, at du har ledelsesmæssig erfaring fra produktion, logistik eller en større lagerdrift hvor du har været vant til at lede 100+ timelønnede gennem mellemledere. Ligeledes forventer vi, at du har solid erfaring med at arbejde med faglige organisationer. Du har suppleret din praktiske erfaring med en lederuddannelse evt. HD(O), Forsvaret eller andre steder, hvor du har fået et teoretisk fundament for ledelse. Lige så vigtige er de personlige egenskaber. Vi søger en positiv, synlig og nærværende leder med en menneskelig tilgang som både tør skubbe sine medarbejdere i den rigtige retning og tage ansvar.

Bliv en del af en virksomhed i udvikling

Virksomheden investerer i udvikling - både den teknologiske og den organisatoriske, hvilket betyder, at du vil blive involveret i projekter der har til formål at skabe endnu større medarbejder- og kundetilfredshed. Du får mulighed for at skabe resultater gennem dine ledere og medarbejdere, og med din menneskelige og moderne ledelse får du en stor aktie i virksomhedens performance og udvikling. Du tilbydes gode ansættelsesforhold, et godt og sikkert arbejdsmiljø, nærværende ledelse samt gode personlige udviklingsmuligheder. Endelig får du en attraktiv lønpakke inklusive pension, sundhedsforsikring og multimediepakke.

Send cv

Du søger stillingen via nedenstående link, og du behøver blot at vedhæfte dit cv, hvor du har dokumenteret din ledelseserfaring. Rekrutteringsprocessen varetages af People & Performance, og har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Manager, Recruitment Heidi Forsberg Bertelsen på telefon +45 3118 6957. Vær dog opmærksom på, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan besvare spørgsmål, der vedrører organisation, branche, geografi eller andet der kan være med til at identificere virksomheden udover, hvad vi har nævnt i denne annonce. Vi behandler ansøgninger løbende og naturligvis fuldt fortroligt, hvilket også betyder, at vi ikke deler dit cv med vores kunde, før du kender navnet på virksomheden.



Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Midtjylland

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.