Find job

Afdelingsleder til eksekvering af vedligehold

Vil du være med til at drive overgangen til et mere datadrevet vedligehold af vores produktionsmaskiner og pakkerianlæg? Motiveres du af at identificere optimeringsbehov og dermed sikre en høj leverancesikkerhed? Så er jobbet på vores fabrik i Avedøre muligvis noget for dig.  

Som afdelingsleder får du en central rolle i at koordinere teamets ressourcer og sikre en hensigtsmæssig opgavefordeling, samtidig med at du skaber løbende fremdrift for delmålene for teamet. Du indgår i den faglige ledelse og sparring af 19 engagerede medarbejdere, der beskæftiger sig med vedligeholdelsesopgaver.  

Effektiv og forretningsorienteret styring af vores vedligeholdelsesaktiviteter  

Du bliver del af afdelingen Vedligehold, som tæller ca. 45 engagerede kolleger med bred teknisk og administrativ baggrund. Vedligehold er ansvarlig for det kontinuerlige vedligehold af bygninger og anlæg med henblik på at opretholde den høje leverancesikkerhed af vores produkter med fokus på personsikkerhed, kvalitet og omkostningseffektivitet. Vi planlægger og udfører det forebyggende vedligehold og tager os af det afhjælpende vedligehold.  

Som afdelingsleder indgår du i afdelingens ledergruppe og har det faglige ansvar for teamet. Den koordinerende del af jobbet består primært i at styre og støtte medarbejderne i teamet gennem sparring og koordinering af opgaver. For at løfte opgaven er det derfor vigtigt, at du  

  • Deltager i løsningen af teamets opgaver  
  • Har fokus på samarbejdet i teamet  
  • Formår at motivere og udvikle medarbejderne i teamet  

Sammen med dit team varetager du følgende opgaver:  

  • Styre planlagte vedligeholdelsesaktiviteter i produktionen og pakkerierne, herunder også leverandør- og kontraktstyringen  
  • Levere input til udbudsmateriale, samt deltage i projektmøder omkring nye produktionsanlæg, registrerer og følge op på aftaler og fører tilsyn med kvaliteten af de leverede ydelser - med fokus på såvel dokumentation som kvalitet  

Som afdelingsleder er du garanten for, at opgaverne i teamet løses i overensstemmelse med de processer, som vi underlagt, herunder sikre at data bliver opdateret i vores vedligeholdelsessystemer (SAP og API-Pro) med henblik på fortsat at højne datakvaliteten.  

Glæd dig til et udadvendt job, hvor du får en bred kontaktflade og bidrager til at implementere strategiske tiltag i de nuværende arbejdsprocesser, som bl.a. skal sikre anvendelsen af data i dagligdagen. Du kan således se frem til at være med til at drive overgangen til et mere datadrevet vedligehold, som skal sikre, at leverancesikkerheden til vores kunder i verdenen kan opretholdes, samtidig med at levetidsomkostningerne reduceres.  

Interesse for teknik og erfaring med procesoptimering  

Du har en relevant uddannelse, fx en teknisk baggrund som maskin- /produktionsingeniør eller tilsvarende kvalifikationer, gerne med projektorienteret erfaring. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med drift og vedligehold af produktionsanlæg eller infrastrukturanlæg, samt forståelse eller kendskab til SAP, men hovedsagen er, at du fra lignende job med fokus på tekniske assets har erfaring med ledelse, samtidig med at du har evne og interesse for at arbejde med tal og processer. Derudover er det et krav, at du kan kommunikere præcist på både dansk og engelsk.  

Som person er du samarbejdsorienteret, åben for udfordringer og brænder for at bruge din faglige viden og erfaring til at bidrage til at skabe forbedringer. I kraft af dit overblik og systematiske tilgang til opgaverne, har du en konstruktiv tilgang til udfordringerne og forstår at prioritere mellem de mange opgaver. Derudover er det vigtigt, at du er proaktiv og evner at følge op på aftaler for at sikre en løbende forventningsafstemning med din afdelingsleder i forhold til teamets leverancer, prioriteringer og ressourcebehov.  

Ansøgning og kontakt  

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Brian Hørlykke på telefon +45 22 30 20 03  

Søg venligst stillingen online.

Deadline for ansøgningen er senest 17. maj 2018. Vi anbefaler at du sender ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende holder samtaler.  

Du kan læse mere om vores virksomhed på www.chr-hansen.com


Chr. Hansen is a global bioscience company that develops natural ingredient solutions for the food, nutritional, pharmaceutical and agricultural industries. The products include cultures, enzymes, probiotics and natural colors, and all solutions are based on strong research and development competencies coupled with significant technology investments. Revenue in the 2015/16 financial year was EUR 949 million. The company has more than 2,800 dedicated employees in 30 countries and main production facilities in Denmark, France, USA and Germany. Chr. Hansen was founded in 1874 and is listed on Nasdaq Copenhagen. For further information, please visit www.chr-hansen.com
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Avedøre

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.