Find job
Valdbirn

PTA-chef
- Produktionsteknisk afdeling

PTA-chef søges til bearbejdning og overfladebehandling.

Vald. Birn A/S koncernen støber, bearbejder, overfladebehandler og monterer højkvalitets støbejernsemner til bl.a. lastbilindustrien, og vi opererer derfor i et marked, hvor kvalitet i hele forsyningskæden er et absolut must.

Vores mangeårige PTA-chef har fået nye spændende opgaver uden for virksomheden. Derfor søger vi hurtigst muligt en erfaren og motiverende chef til at forestå driften og videreudviklingen af produktionsteknisk afdeling i Holstebro. Funktionen skal dække området bearbejdning og overfladebehandling og er med reference til Produktionsdirektøren.

Arbejdsopgaver

Da du af natur brænder for ledelse, tekniske forbedringer, teknisk rådgivning og produktionsoptimering, indtager du en central rolle i afdelingens løbende "in house" driftsopgaver.

Ved inddragelse af relevante interne og eksterne samarbejdspartnere sikrer du desuden PTA-funktionens kompetente bidrag til, og opfølgning på, eksterne kundeudviklingsprojekter. Der må i stillingen forventes en rejseaktivitet på ca. 20 dage årligt.

Faglige kvalifikationer

Du er sandsynligvis uddannet maskin- eller produktionsingeniør. Din faglige baggrund kan dog også være af anden teknisk relevant karakter. Vægtningen ligger på en profil med indgående kendskab til bearbejdningsprocesser, herunder optimering af eksisterende og implementering af nye produktionsflows. Kendskab til bearbejdningsstrategi, skærende værktøjer, bearbejdningsfiksturer og automatisering foretrækkes derfor.

Virksomheden er for øjeblikket ved at indkøre et topmoderne CED-maleranlæg, så har du ligeledes erfaring med overfladebehandling, og bilindustriens høje standardkrav relateret hertil, er det en absolut fordel.

Kendskab til ERP-systemer, CAD-systemer (gerne CATIA) og MS Office er en selvfølge.

Personlige kvalifikationer

Du skaber resultater gennem andre, er motiverende, kreativ, udadvendt og også selvstændigt arbejdende, men trives samtidig med at skulle indgå i et team af fagligt kompetente og velmotiverede kolleger.

Du er hurtigt opfattende, og din fleksibilitet og arbejdsmoral er høj. Du er analytisk og struktureret i dit arbejde og fremtræder med en robust og personlig gennemslagskraft, bl.a. som følge af gode kommunikative evner.

Sprogligt er du velfunderet på dansk og engelsk. Har du ligeledes kendskab til tysk, vil det være et ekstra plus.

Vi tilbyder

En udfordrende men særdeles spændende stilling i en dialogbaseret og international orienteret koncern, der løbende investerer i ny teknologi. Ansættelsesforholdet forhandles individuelt ud fra dine kvalifikationer.

Yderligere information

Hvis du har spørgsmål til stillingen bedes du kontakte Produktionsdirektør Rikke Helms på tlf. 6163 1671, eller HR Manager Morten Madsen på tlf. 3016 0115.

Ansøgning

Vi ser frem til snarest muligt at modtage din motiverede ansøgning vedlagt CV og relevante bilag.

Bemærk at vi holder samtaler løbende og lukker for stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Holstebro

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.