Find job

Strategisk stærk fabrikschef

Bøjsø er Danmarks førende leverandør af vinduer og døre til historiske og bevaringsværdige bygninger. Med øje for det originale forener Bøjsø det klassiske og det moderne og gør det muligt at renovere med respekt for den oprindelige arkitektur.

I mere end 40 år har Bøjsø stået som garant for kvalitet og omhu fra første kontakt til færdigt produkt. Produktionen er dansk, håndværket smukt, og resultatet taler for sig selv. Hos Bøjsø er der ingen standardløsninger. Kun kvalitet og skræddersyede løsninger.

Bøjsø har 38 ansatte og er en del af Inwido-koncernen, som er Europas største producent af vinduer og blandt de førende producenter af døre. Inwido har cirka 4.400 ansatte og opererer i Danmark, Finland, Norge, Sverige, Estland, Tyskland, Litauen, Polen, UK og Østrig. Inwido havde i 2017 en omsætning på godt 4,9 milliarder kroner.

Se mere på www.boejsoe.dk


Et ekstra løft på strategier og drift
Som fabrikschef får du en særdeles central position hos Bøjsø. Du får et tæt samarbejde med virksomhedens CEO, produktionschefen og alle øvrige medarbejdere på tværs af virksomheden. Desuden er du i løbende tæt dialog med Inwido gruppen i forhold til strategier, drift, investeringer, økonomi, mv.

Du kommer i berøring med alle dele af driften; fra projektstyring og –evaluering til indkøb, IT/BI, mv. Et primært fokusområde er dog produktionen. Bøjsø er i vækst og arbejder på at løfte kapaciteten, optimere og udvikle nye processer, øge samspil imellem salg og leveranceevne foruden at forbedre vidensdeling mellem firmaet og Inwido koncernen både strategisk og operationelt. Derfor er du lederen, som kan tale med om stort og småt på tværs af alle faggrupper både på kontoret og på fabriksgulvet. Samtidig er du strategen, der klarlægger strategier og tegner de nye processer samt vejene til at implementere dem. I fællesskab med produktionschefen og de ansatte finder du de nye best practises, som styrker produktivitet, leveringsevne, dækningsgrad og trivsel.

Bøjsø udvikler sig. Ambitionsniveauet for strategisk ledelse øges. Heri er du en nøgleperson.


Erfaren leder til produktion og forretningsudvikling
Formentlig har du en videregående uddannelse så som produktionsingeniør eller lign., men du kan også have en kommerciel baggrund f.eks. via Cand. Merc. God erfaring med produktion og de rette kompetencer til at lede en fabrik i alle processer fra investeringer og indkøb til levering er afgørende. Kendskab til byggebranchen, LEAN værktøjer og produktion i træ er fordele, men det er ikke krav.

Som fabrikschef evner du at samle virksomheden omkring nye strategier og nye tiltag. Du arbejder med virksomhedsdrift på et strategisk niveau men forstår samtidig at være hands on, samt at change management handler om et langsigtet træk, hvor alle kommer med. Som person er du jordnær, visionær, en god lytter, og du har gennemslagskraft. Overblik, drive og god kommunikation er vigtige redskaber for dig i en hverdag, der er alsidig og indeholder alt fra analyser og strategiske beslutninger til opgaver i driften.

Naturligvis taler og skriver du flydende dansk og engelsk. Din bopæl ligger inden for en times køreafstand til hovedkontoret i Vorbasse.


En spændende arbejdsplads bygget på solide værdier
Stillingen favner meget bredt. Du får masser af udfordringer både som visionær fabrikschef men også i at være lederen, der baserer tillidsfulde relationer på nærvær og kompetencer. Du får markant indflydelse på din egen såvel som stillingens og virksomhedens udvikling. Ydermere medvirker du på tværs af selskaberne i Inwido koncernen til vidensdeling og strategisk sparring.

Bøjsø Døre og Vinduer A/S samarbejder med rekrutteringsvirksomheden LyderJohnsen A/S om denne ansættelse. Bøjsø får således ikke kendskab til din henvendelse uden din accept. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ulrich B. Thorsen fra LyderJohnsen på telefon: 28899043.

Send venligst din ansøgning og dit CV mærket ”Fabrikschef, Bøjsø” til: ans@lyderjohnsen.dk. Husk at anvende den e-mailadresse, vi skal bruge til senere kontakt. Bemærk venligst, at vi indkalder løbende til samtaler, hvorfor du bør søge straks, hvis du er interesseret.

Annoncen opdateres automatisk hver fjerde uge på jobportalerne. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra. Det er en konsekvens af, at vores stillingsannoncer ligger online, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet.





Jobtitel

Fabrikschef

Virksomhedsnavn

Bøjsø Døre & Vinduer A/S

Hjemmeside

www.boejsoe.dk

Sted

Vorbasse

Læs om LyderJohnsen her

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Vorbasse

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.