Find job

Controller søges

til barselsvikariat hos Kildemoes

 

Beskrivelse

Som controller vil du få en alsidig arbejdsdag med mange forskellige typer af opgaver. Du bliver organisatorisk en del af virksomhedens økonomiafdeling, som udover dig består af en regnskabsmedarbejder og virksomhedens Financial Manager. Tillige indgår du i tæt samarbejde med både virksomhedens direktør og salgschefen omkring analyser og controlling på salgssiden. Derudover forventes det, at du kan være backup på regnskabsmedarbejderen og blandt andet bistå ved bogføringsopgaver. Der er tale om et længerevarende barselsvikariat frem til oktober 2019, men da virksomheden står overfor flere store projekter, er der god mulighed for fastansættelse. Der er mulighed for deltid (ca. 32 timer ugentligt) eller fuldtid. 

Arbejdsopgaver

  • Deltagelse ved måneds- og årsafslutning samt månedsrapportering til koncernen
  • Deltage i budgetter og forecasts
  • Ansvar for udarbejdelse af salgsrapporter og lagerafstemning inkl. årsagsforklaringer
  • Ansvar for salgsstatistikker og opgørelser af salgstal, bonus med videre til kunder
  • Deltagelse i kostprisopfølgning/beregning samt diverse opgaver vedrørende varelageret
  • Backup for kollegaer herunder på bogføring
  • Deltage i optimering af arbejdsgange samt deltage i projekter
  • Ad hoc-opgaver

Om virksomheden

Kildemoes er kendt for at producere kvalitetscykler, og har i dag en markant position på markedet. Virksomheden blev grundlagt for mere end 75 år siden og er i dag en del af en større international koncern. I Danmark beskæftiges godt 20 medarbejdere, som arbejder i en uformel og behagelig atmosfære. Fra virksomhedens side lægges der vægt på trivsel, og generelt har medarbejderne lang anciennitet. Virksomheden tilbyder bl.a. sundhedsforsikring, massageordning, frugt og sociale arrangementer.

Personlige kompetencer

Som person er du struktureret og omstillingsparat. Du er fleksibel og klar til at give en hånd med, hvor det er nødvendigt. Du har et godt overblik og er vant til at håndtere mange opgaver i din hverdag og sætter en ære i at overholde deadlines uden at gå på kompromis med kvaliteten. Du arbejder selvstændigt samtidig med at du kan kommunikere og samarbejde med andre faggrupper. Endvidere går du energisk til dine opgaver og bidrager med højt humør.

IT-kompetencer

Du er stærk i Excel og har en god forståelse for systemmæssige sammenhænge. Har du erfaring med M3/Movex, er det en fordel.

Uddannelse og erfaring

Du har en relevant uddannelse eksempelvis merkonom, HD eller bachelor samt et par års erfaring fra en lignende stilling.

Sprog

Engelsk i skrift og tale da dette er koncernsprog. Kendskab til svensk er en fordel.

Kontaktpersoner

Søren B. Christiansen og Nikita Nielsen.

Ansøgningsproces

Vi indkalder løbende ansøgere til samtale. Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.

Job ID: 2987
Kontrakt type: Barselsvikariat
Arbejdstid: Fuldtid
Løn: Løn efter kvalifikationer
Sted: Odense
Ansættelsesstart: Snarest muligt

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Odense

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.