Find job
VIRKSOMHED: NOVOPAN TRÆINDUSTRI A/S / ARBEJDSSTED: RYOMGÅRD

Eltekniker

- Til en af Danmarks største procesproduktioner


Er du en erfaren eltekniker, som har styr på automation og produktions-it? Vil det motivere dig at arbejde med servicering og udvikling af automatiserede produktionsprocesser, som spiller en afgørende rolle i en af Danmarks store procesproduktioner? Så er du måske den eltekniker, vi søger til at udvide teamet hos Kronospan ApS - Novopan Træindustri. Du vil indgå i et stærkt team, som står sammen for at sikre, at produktionen holdes kørende 24/7.

I tæt samarbejde på tværs af organisationen vil du tilføre el-gruppen et erfaringsniveau, der sikrer, at vi kan servicere produktionen i forhold til vores seneste opgradering af det samlede styresystem.

Høje automationskompetencer og solide processer

Med reference til chefen for el og automation indgår du i et dygtigt og fleksibelt vedligeholdelsesteam i et miljø præget af travlhed og mange bolde i luften. Teamets primære opgave er at bidrage til servicering og optimering af processer og styresystemer med henblik på at forbedre virksomhedens konkurrenceevne. Som eltekniker vil din opgave være at sikre tilstedeværelse af høj automationskompetence i forhold til den fremtidige udvikling af automatiserede processer i produktionen. Derudover vil dine opgaver bestå af:

  • Teknisk support til produktionen og daglig problemløsning
  • Projektopgaver med fokus på styring og automation
  • Vedligehold og service af procesudstyr samt effektiv opstart efter reparationsstop
  • At bidrage med forslag til tekniske og strategiske optimeringstiltag for produktionsudstyret
  • At agere teknisk support 24/7 til teamets skifteholdselektrikere hver 5. uge
  • Samarbejde med det øvrige vedligeholdelsesteam om vedligeholdelsesindsatser
  • Tværfaglig teknisk sparring med produktionsledelsen.

El-teknisk profil med PLC-erfaring

Du kan komme med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde for at søge denne stilling. Én mulighed er, at du er forholdsvis nyuddannet maskinmester, eller at du har en baggrund som automationstekniker eller lignede uddannelse med nogle års erfaring fra en lignende stilling. Det er afgørende, at du har erfaring med automation og styring af PLC, gerne Siemens.

Som person er du motiveret af at veksle mellem daglige problemløsningsopgaver samt specialist- og optimeringstiltag. Du sætter pris på at arbejde som en del af et team og på tværs af organisationen men er også i stand til at varetage selvstændige opgaver. Med din sans for kvalitet formår du at tage ejerskab over dine opgaver og sikre, at de bliver afsluttet. Du er i stand til at holde hovedet koldt og bevare det gode humør i en travl hverdag. Endelig er du flydende i skriftlig og mundtlig dansk og engelsk.

Ansøgning og cv

Rekrutteringsprocessen varetages af konsulentvirksomheden People & Performance. Kontakt konsulent Karina Pihl fra People & Performance på tlf. 2263 2575, hvis du ønsker mere information om stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt. Søg jobbet via linket her på siden og vedhæft din ansøgning og cv.

 

Om virksomheden

Kronospan ApS - Novopan Træindustri er en moderne, højteknologisk og værdibaseret virksomhed beliggende i Østjylland med kort køreafstand til eksempelvis Aarhus, Silkeborg og Randers. Det er en større procesindustri med spændende kompleksitet i processer og maskinudstyr. Virksomheden beskæftiger ca. 220 medarbejdere og har en omsætning på ca. 500 mio. DKK. Novopan Træindustri er en del af Kronospan-gruppen. Læs mere på www.novopan.dk



Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Ryomgård

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.