Find job

Management Trainee

  • Er du motiveret af at arbejde i et produktionsmiljø? 
  • Er du klar til at forfølge en international lederkarriere?  
  • Har du et stærkt drive?  
  • Er du ambitiøs?   
  • Har du en stærk analytisk sans? 
  • Kan du kommunikere på alle organisatoriske niveauer direktør som med en ufaglært medarbejder? 

Så har du en god del af fundamentet for at sætte turbo på din karriere.  

I Berendsen bliver du en del af Elis, som er en markant international vækstvirksomhed med tilstedeværelse i 28 lande og 45.000 medarbejdere.  

Målet med programmet er helt klart: Du skal klædes på til at blive kommende leder i Berendsen. 

4 INTENSIVE PROJEKTER PÅ 2 ÅR – MED OPHOLD I UDLANDET 

Dit Management Trainee-program består af et introforløb på en måned og 4 efterfølgende projektforløb på hver ca. 6 måneder. I introperioden kommer du hele vejen rundt i virksomheden. Du besøger vores lokationer og møder både afdelingschefer samt hele direktørgruppen. Udover dette vil du møde de forskellige funktioner i Danmark. Herunder arbejder du blandt andet en hel dag, i produktionen, så du allerede fra start får en god forståelse for vores samlede værdikæde. Dette vil du også gøre de steder hvor du efterfølgende driver projekter.  

Formålet med projektforløbene er at optimere vores forretning. Der er altså ikke tale om skrivebordsøvelser, men om projekter hvis resultater og konklusioner vi vil implementere direkte i vores drift. Du løser projekterne i tæt dialog med ledelsen i de afdelinger, du arbejder i, og samtidig har du en mentor, som følger dig hele vejen gennem alle projekter – og som du derfor altid kan sparre med og søge råd hos. Projekterne kan placeres over hele landet og det er vigtigt at du er fleksibel i forbindelse med dette. Det er dog vigtigt at slå fast, at du får stor frihed til selv at planlægge, strukturere og styre dine forløb. Minimum det ene projekt foregår i et af vores søsterselskaber i udlandet.   

Som Management Trainee kommer dit personlige drive i spil. Du får du en bred kontaktflade i hele organisationen, og der er således tale om en meget synlig rolle internt som eksternt.  

MERKANTIL KANDIDATGRAD ELLER INGENIØR  

Uddannelsesmæssigt er der flere veje ind som Management Trainee i Berendsen. Du kan have en merkantil uddannelse som fx cand.merc eller ingeniør eller noget helt tredje.  

Uanset baggrund skal du trives med at blive stillet over for store udfordringer, som du skal løse under tidspres. Det kræver overblik og evnen at kunne strukturere sin tid – samt ikke mindst viljen til at yde en ekstra indsats, hvis det er nødvendigt for at komme i mål.  

Da du bevæger dig på alle niveauer, skal du kunne kommunikere lige godt med en direktør som med en ufaglært medarbejder. Her får du brug for en sund kombination af ydmyghed, fingerspidsfornemmelse og evnen til at møde andre med et smil. Samtidig skal du ikke være bange for at spørge løs og i det hele taget skabe og udvikle relationer til mange forskellige mennesker. 

ER DU KLAR TIL AT KICKSTARTE DIN LEDERKARRIERE?  

Ansøg hurtigst muligt via linket eller via vores hjemmeside. Vi søger Management Trainees til både Jylland og Sjælland.  

Har du spørgsmål inden da, er du meget velkommen til at kontakte vores HR Direktør Natja Hornsbæk Kleisdorff på 2373 8638, du er også velkommen til at kontakte en af vores nuværende Management Trainee´s Morten Lythje Larsen på 2373 9165.  


OM BERENDSEN  

Berendsen er en del af Elis, som er en ledende international tekstil-, hygiejne- og facility services partner med i alt 45.000 medarbejdere, 450 vaskerier og service centre, 400.000 kunder og aktiviteter i 28 lande i Europa og Latin Amerika. Koncernen udvikler og tilbyder innovative serviceløsninger inden for blandt andet udlejning af linned, beklædning, måtter og håndhygiejne.  

I Danmark er vi 1.200 engagerede medarbejdere fordelt på serviceafdelinger over hele landet.  

Vores Management Trainee-program har eksisteret i knap 20 år, og overalt i organisationen kan du møde tidligere trainees i lederstillinger, herunder også i vores internationale topledelse. Programmet er udviklet og optimeret til at give maksimal læring på kortest mulig tid, og resultaterne har lært os, at programmet på 2 år vil give dig (leder)erfaring, som du vil skulle bruge 5-10 år på at få i et normalt job. Du bliver samtidig en del af det samlede Trainee-hold, hvor du deler erfaringer med og får netværk til ca. 20 Management Trainees i andre lande. 

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Jylland og Sjælland

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.