Find job

Investment Manager - Vækstvirksomheder

Kender du Trustpilot, Lunar Way, GoMore eller Vivino? Det er alle sammen vækstvirksomheder som PreSeed Ventures har været med til at kickstarte. PreSeed Ventures investerer risikovillig kapital og assisterer dygtige iværksættere i opstartsfasen. Vi har finansieret og bistået talentfulde iværksættere i mere end 15 år – og hjulpet dem med at realisere deres drømme igennem vores tidlige investeringer. PreSeed Ventures afsøger hvert år et væld af startups med potentiale for at påvirke fremtiden og investerer i godt 40 lovende vækstvirksomheder og har et strategisk samarbejde med venturekapitalfonden SEED Capital.

Investment Manager
Venturekapital – Vækstvirksomheder – Bestyrelsesarbejde

Her er et unikt job i en virksomhed, der er med til at udvikle nye teknologier og virksomheder, der kommer til at præge dansk erhvervsliv i fremtiden. I stillingen som Investment Manager vil du blive en del af et meget dynamisk miljø, hvor fokus på nye teknologier og opstartsvirksomheder er i højsædet. Vi er et kraftværk af eksperter fra forskellige industrier og baggrunde og dine kommende kollegaer har spidskompetencer inden for investering og udvikling af tech startups med signifikant globalt vækstpotentiale. Forstår du dig både på mennesker, nye teknologi-trends og forretningsmodeller er dette jobbet for dig.

Kan du spotte en vinder?

Som Investment Manager vil du blive en del af PreSeed Ventures’ effektive og engagerede team af Investment Managers og sammen med os aktivt udvikle og styrke iværksættermiljøet i Danmark. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Være aktiv i værksættermiljøet og derigennem opdyrke investeringsmuligheder
  • Vurdering af forretningsplaner, iværksætterteams og investeringsmuligheder.
  • Drive investeringsprocesser overfor iværksættere og internt i PreSeed Ventures
  • Forhandling af investeringsaftaler og gennemførelse af due diligence.
  • Bestyrelsesarbejde i porteføljeselskaberne med fokus på forretningsudvikling, go-to-market strategier, organisationsudvikling, kapitalgrundlag og generel strategisk sparring.

Du vil få et helt særligt indblik i de megatrends, teknologier og forretningsmuligheder, der fremadrettet vil være med til at forme erhvervslivet i Danmark og internationalt. Du vil referere til PreSeed Ventures’ Senior Investment Director og jobbet vil indebære samarbejde med mange forskellige aktører på tværs af iværksættermiljøet.

Kommerciel erfaring

Du har højst sandsynligt en teknisk eller kommerciel uddannelsesmæssig baggrund på kandidatniveau og har efterfølgende haft en kommercielt orienteret karriere, hvor du har beskæftiget dig med ledelse og/eller investeringer i tech-sektoren. Du er udadvendt, struktureret og har en professionel tilgang til dine arbejdsopgaver. Endelig kommunikerer du ubesværet på både dansk og engelsk.

Ansøgning og yderligere info

Rekrutteringsprocessen sker i samarbejde med Brinch & Partners. Hvis du ønsker at vide mere om denne mulighed er du velkommen til at kontakte Partner Martin Bo Sørensen på telefon +45 27847406 eller Research Consultant Joachim Bybjerg Præstmark på +45 31481595. Alternativt kan du læse mere på http://preseedventures.dk/

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit cv hurtigst muligt. For at søge skal du udfylde formularen via “Søg Stilling” knappen ovenfor. Alternativt kan du sende din ansøgning og dit cv med angivelse af mrk. “11.782 – Investment Manager, Pre-Seed Ventures” via e-mail til mail@brinchpartners.dk. Hvis du ansøger via e-mail, accepterer du samtidig samtykkeerklæringen som findes på: http://brinchpartners.dk/gdpr/.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV.

Alle forespørgsler og ansøgninger vil blive behandlet konfidentielt.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Kongens Lyngby

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.