Find job

Energisk stabschef

Dragør Kommune søger en engageret stabschef, der vil være med til at fortsætte den positive udvikling i Dragør Kommune. Stabschefen refererer til kommunaldirektøren og har det ledelsesmæssige ansvar for Borgmestersekretariatet samt HR- og Personaleteamet. Dine opgaver spænder derfor vidt fra betjening af kommunalbestyrelse, borgmester og direktion til medarbejder- og organisationsudvikling.

Vi forventer bl.a., at du

  • har erfaring fra en politisk ledet organisation
  • har erfaring med ledelse
  • har en relevant akademisk uddannelse
  • arbejder struktureret og energisk
  • er en god holdspiller og netværker
  • er personlig robust og ordentlig i dine samarbejdsrelationer
  • motiveres af mulighederne i en mindre kommune

Job- og personprofil

Til stillingen er der udarbejdet en job- og personprofil, som er tilgængelig på kommunens hjemmeside, hvor du også kan finde information om kommunen. 

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger kan fås ved fortrolig henvendelse til kommunaldirektør Kenneth Kristensen på 51 97 00 22.

Vi forventer at du kan tiltræde den 1. august 2018.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på chefkontrakt efter gældende overenskomst. Lønniveauet er 700.000 kr. om året plus pension.

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Send den nu eller senest den 3. juni 2018 via kommunens rekrutteringssystem, som kan tilgås via "Søg jobbet her".

Udvælgelse af kandidater til første samtale finder sted sidst i ugen før første samtale. Det betyder, at indkaldelse til første samtale vil være med relativt kort varsel, idet første samtale finder sted den 13. juni 2018. Efter første samtalerunde udvælges kandidater til anden samtale, der finder sted 20. juni 2018. Mellem 1. og 2. samtale skal de udvalgte kandidater gennemføre test, ligesom der indhentes referencer fra ledere, kolleger og medarbejdere efter nærmere aftale med den enkelte kandidat.

Ansøgningsfrist:

Den 3. juni 2018.

Dragør Kommune

Dragør Kommune har ca. 14.000 indbyggere, ca. 1.200 ansatte og et årligt nettodriftsbudget på ca. 800 mio. kr. Dragør Kommune er efter kommunalreformen fortsat en selvstændig kommune og derfor en kommune med en høj grad af nærhed. Dragør er beliggende med store naturmæssige og kulturhistoriske værdier kun 14 km fra Rådhuspladsen. Dragør er en udpræget bosætningskommune med mange ressourcestærke borgere og høje forventninger til kommunens service. Der er generelt en god sundhedsprofil og skoler med resultater i top 10 i national sammenhæng.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Dragør

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.