Find job

Administrativ medarbejder

Hos Boligadministratorerne er vi specialiserede i at administrere private boligforeninger. Da vi har stor tilgang af nye kunder, har vi behov for en ny kollega for at sikre, at vores kunder fortsat vil modtage en kompetent administration, med korte svartider og højt informationsniveau.

Vi søger en administrativ medarbejder som back up for 2 ejendomsadministratorer med administration af primært andelsbolig-/ejerforeninger. Du vil med de 2 administratorer indgå i et team, som er ansvarlig for den fuldstændige administration, lige fra juridisk og økonomisk rådgivning til udarbejdelse af overdragelsesaftaler i forbindelse med andelsoverdragelse, varsling af huslejeforhøjelser efter lejelovgivningen. Den regnskabsmæssige del af administrationen varetages af en regnskabsmedarbejder.

Hos Boligadministratorerne er organisationsstrukturen flad, hvilket giver dig stor frihed til selv at prioritere samt udføre dine arbejdsopgaver. Dette sammenholdt med at du får det daglige ansvar lige fra varslinger og påbud, til boligoverdragelser, beslutningsopfølgning og lignende gør, at jobbet giver en afvekslende hverdag.

Som i så mange andre brancher, oplever vi i disse år store forandringer. Vi oplever blandt meget andet en stigende digitalisering, overgang fra fysisk til elektronisk post, og vores daglige rutiner er derfor under konstant forandring, hvilket kræver en forandringsparat organisation og det forventes, at du i den forbindelse også er en aktiv medspiller, der har både lyst og evner til at byde ind undervejs og være med til at skabe løsninger. 

Vi forventer, at:

Du har ordenssans, er udadvendt og har administrativ forståelse. Du har praktisk erfaring inden for administration, gerne f.eks. med erfaring fra ansættelse på et advokatkontor, som sagsbehandler hos ejendomsmægler eller lignende og har i øvrigt meget gerne en økonomisk administrativ uddannelse som baggrund. Du skal kunne bevare overblikket i pressede situationer. Det er en forudsætning, at du er god til at formulere dig i skrift og tale samt har gode IT kundskaber i minimum MS Office. Vi bruger i øvrigt WeDo som administrationssystem.

Dine personlige egenskaber:

  • Du er ansvarsfuld, fleksibel, selvstændig og en god teamplayer.
  • Du er analytisk og kan stille de relevante spørgsmål.
  • Du har et godt humør og lægger vægt på den daglige trivsel på det ”lille kontor”.

Vi tilbyder:

  • Et uformelt arbejdsmiljø, som dog samtidig er præget af høj faglighed.
  • Fleksibel arbejdstid.
  • Frokostordning.
  • Central beliggenhed på Vesterbro tæt på Vesterport station.

Løn- og ansættelsesvilkår:

  • Konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer med pension og sundhedsordning.
  • Ansættelse pr. hurtigst muligt.

Ansøgning:

Hvis du er interesseret i at blive administrativ medarbejder hos os, bedes du sende din ansøgning til administrator@boadm.dk.

Da vi løbende afholder ansættelsessamtaler bedes du sende din ansøgning hurtigst muligt.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.