Find job

Erfaren arbejdsmiljøkonsulent til Arbejdsmiljø København

Arbejdsmiljø København søger en erfaren fysio- eller ergoterapeut til rådgivning om arbejdsmiljø på Københavns Kommunes arbejdspladser.  

Dine primære opgaver vil være at hjælpe kommunens arbejdspladser med at udvikle det ergonomiske område gennem rådgivning som arbejdsmiljøkonsulent.  

Herudover vil du blive involveret i en række opgaver og projekter indenfor det fysiske arbejdsmiljø. Arbejdsområdet spænder vidt, og dine opgaver vil til en vis grad kunne tilpasses din profil.  

Vi forventer, at du:  

  • har en uddannelse som fysio- eller ergoterapeut  
  • har minimum 3-5 års erfaring med rådgivning eller undervisning på det ergonomiske område  
  • er en dygtig konsulent, der kan og vil skabe forbedringer for arbejdspladserne sammen med engagerede kolleger  

Vi lægger vægt på, at du:  

  • er god til at omsætte din viden og erfaring til de konkrete rådgivningsopgaver  
  • er udadvendt og besidder en stærk kundeforståelse  
  • arbejder selvstændigt og løsningsorienteret med fokus på brugernes behov  
  • har godt kendskab til arbejdsmiljølovgivningen

Undervisningserfaring vil være en fordel men er ikke et krav.  

Hos Arbejdsmiljø København får du: 

Vi kan tilbyde dig attraktive og afvekslende opgaver, hvor du sammen med dygtige kolleger rådgiver arbejdspladser og medarbejdere om, hvordan de kan skabe et bedre arbejdsmiljø. Vi er på forkant med faglige og forskningsmæssige bevægelser i forhold til moderne arbejdsmiljøarbejde.   

Du bliver en del af et stærkt fagligt, tværfagligt og kollegialt miljø i Københavns Kommunes interne konsulenthus, Arbejdsmiljø København. Organisatorisk bliver du tilknyttet et hold af erfarne og dygtige arbejdsmiljørådgivere i ergonomiske team.  

Vi tilbyder også:  

  • selvstændige og alsidige opgaver, som du selv er med til at forme  
  • et professionelt og uhøjtideligt arbejdsmiljø med høje krav til faglighed og kvalitet  
  • gode personlige og faglige uddannelses- og udviklingsmuligheder  
  • en dynamisk og til tider travl arbejdsplads, hvor der samtidig er fokus på balancen mellem familie- og arbejdsliv  
  • ledelsesmæssig og kollegial støtte i forhold til opgaven   

Ansættelsesforhold

Stillingen er midlertidig med start snarest muligt og senest den 1. august 2018. Den er tidsbegrænset frem til den 31. december 2019.

Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer om ugen, og vi har flekstid.   

Arbejdsstedet er Enghavevej i København SV. Aflønning og ansættelse sker efter gældende overenskomst.   

Interesseret?  

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du rette henvendelse til rådgivningschef Jan Heiberg Johansen på 2116 8496 eller arbejdsmiljøkonsulent Vibeke Andersen på 4049 3304.  

Søg stillingen via nedenstående link senest torsdag den 31. maj 2018

Vi forventer at afholde samtaler i uge 24. 

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.