Find job

Regnskabs- og udviklingschef - Stauning

 

Vil du være med til at drive og udvikle Stauning Agro og Stauning Byg? 
 


Stauning Agro driver et større landbrug med specialopdræt af svin samt planteavl. Landbruget er fordelt på flere gårde i området, ligesom der drives ca. 500 hektar med afgrøder. Ud over den store svinebesætning med tilhørende jord, er der to andre virksomheder. Den ene er en maskinstation og entreprenørforretning, hvor der ydes almindelig maskinstations- og entreprenørdrift i området, dog med fokus på anvendelse af avanceret teknologi til optimering af processer og forbrugsvarer. Den anden er et byggefirma, som løser alle typer af opgaver indenfor både privat- og erhvervsbyggerier. Landbruget har været drevet i en årrække og beskæftiger ca. 13 medarbejdere. Maskinstation og byggefirma har kun været en del af porteføljen i nogle få år. De beskæftiger tilsammen ca. 7 medarbejdere. For alle virksomheder gælder det, at der lægges vægt på kvalitet, processer og moderne virksomhedsdrift. Virksomhederne supporteres af en professionel bestyrelse (uden direkte tilknytning til landbruget). 

 

Jobbet som regnskabs- og udviklingschef er en nyoprettet stilling. Der vil i første omgang ikke være medarbejdere der referer direkte til stillingen. Din reference bliver landmand Frands Larsen, som leder begge virksomheder. Arbejdsopgaverne er: 
 

  • Rapportering og rådgivning af virksomhedens ledelse og bestyrelse på alle økonomiske spørgsmål 
  • Udføre bogføring, fakturering, lønregnskab, finansbogføring og klargøring til revisor 
  • Opfølgning på salgs- og produktionstal både som finansiel og driftsmæssig business controller 
  • Kontakt og rapportering til revisor, banker, forsikring og myndigheder 
  • Ansvaret for virksomhedens IT-systemer og HR-relaterede funktioner 
  • Monitere aktie- , valutakurser samt prisudvikling på foder og andre råvarer 
  • Monitere og rådgive om tilskudsordninger 
  • Deltage i udvikling af processer, tilbudsgivning samt jura omkring virksomhedens kontrakter 

     

Faglige kvalifikationer: 

  • Gerne en HD-R, Cand. Merc. Aud, Agrarøkonom, finansøkonom eller lignende uddannelse 
  • Gerne mindst 3 års erfaring fra en tilsvarende stilling 
  • Gode analytiske evner – gerne med erfaring med controlling og rapportering 
  • Erfaring med økonomi- og lønsystemer 
  • Erfaring med tilbudsgivning 
  • Kommunikerer professionelt på dansk, engelsk og tysk 

     

Personlige kvalifikationer: 

  • Du har demonstreret, at du kan arbejde selvstændigt og har den fornødne drive til at få tingene gennemført 
  • Du har forståelse for den kommercielle forretning, helheder og sammenhænge  
  • Du værdsætter at udvikle mennesker, processer, strukturer og organisationer 
  • Du kan holde hovedet koldt og arbejder gerne med mange opgaver ad gangen 
  • Din kommunikationsform er empatisk og du besidder evnen til at være omstillingsparat 

     

Yderligere informationer: 

Hvis du ønsker flere oplysninger bedes du kontakte konsulent Jens Peter Kristensen – telefon +45 4117 7868 

Ansøgninger behandles løbende og du tilskyndes derfor til at ansøge snarest muligt. Stillingen lukkes når den rigtige kandidat er fundet.  
 

 

 

JP Kristensen ApS er et konsulentfirma som blandt andet beskæftiger sig med rekruttering af de rigtige medarbejdere. Vi har valgt konceptet "One stop - One Shop HR" - så virksomhederne kun behøver et konsulenthus til at løse alle HR opgaver. For os er kvalitet og hastighed i processen vigtigt - det er det som bringer værdi hos vores kunder.

Læs om JP Kristensen her

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Skjern

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.