Find job




Erfaren salgsspecialist inden for IT & Cloud

Er du en dygtig og erfaren sælger, som kan skabe mærkbare resultater og med lyst til at sætte dit positive præg på en af Nordens førende it-forhandlere? Dustin A/S er inde i en spændende udvikling med bl.a. et strategisk opkøb af en Managed Services-afdeling, som du nu kan blive en vigtig del af!

Som Sales Specialist i vores Managed Services-afdeling sælger du både individuelle og standardiserede IT-løsninger til mindre og mellemstore virksomheder. Sortimentet spænder bredt fra infrastruktur (server, storrage, netværk, sikkerhed) til Office365, Azure og Private Cloud Hosting-løsninger, Device Management mv.

Du kommer til at arbejde med mange spændende og varierede opgaver, virksomhedstyper, projekter og teknologier. Det er dig, der er kundens primære kontakt igennem hele salgsforløbet med udarbejdelse af løsningsforslag, tilbud og kontrakter, med understøttelse af vores dygtige systemkonsulenter og arkitekter.

Du vil deltage aktivt i både direkte salg, presale, hvor du skal analysere og kortlægge kundens aktuelle og fremadrettede behov og udarbejde den teknologiske vision for kunden og løbende sikre at den opdateres i takt med kundens udvikling. Sammen med Systemkonsulenterne designer du den løsning, der matcher visionen, og sikrer, at kunden får den optimale løsning.

Dine primære opgaver:

  • Du sælger IT-tjenester og løsninger til udvalgte SMB-kunder i Danmark.
  • Du udarbejder kundespecifikke tilbud, der matcher virksomhedens behov.
  • Du identificerer og følger op på salgs-leads og opportunities.
  • Du tager løbende statusmøder med dine kunder, arbejder med fastholdelse og kundetilfredshed, identificerer nye projekter og bidrager med rådgivning til understøttelse af deres generelle drift og udvikling
  • Du deltager i både direkte salgsaktiviteter og presales opgaver alene og i samarbejde med vores konsulenter.

Dine kvalifikationer

Din evne til at forstå kundernes IT-infrastruktur er nøglen til succes

Du er en ildsjæl, der brænder for at finde den bedste løsning for kunden. I processen er du klar til at udfordre kunderne for at nå frem til løsninger, der tager højde for såvel kundens nuværende som fremtidige behov. Du har fokus på at opnå mål, som tjener både kunden og Dustin bedst. Du er på forkant med nye trends og teknologier på markedet.

Du vil have en pulje af eksisterende kunder med tilhørende ansvar og udviklingspotentiale men samtidig trives du også med jagten på nye potentielle kunder og forretningsmuligheder.

I en travl hverdag forstår du at planlægge og organisere dit arbejde på en effektiv og selvstændig måde, ligesom du har en god evne til at bevare roen og overblikket i pressede situationer.

Dine faglige kompetencer:

  • Du har gode dokumenterede resultater fra en lignende stilling eller særlige forudsætninger herfor.
  • Du har bred teknisk forståelse for Managed Services, IT-infrastruktur og Cloud Hosting
  • Du har en særlig god forståelse for Microsoft-teknologier, IT-sikkerhed, hardware og Cloud Hosting.
  • Du kan oversætte tekniske begreber til dansk, men forstår også at tale med, når snakken bliver mere teknisk.
  • Du har erfaring med rådgivning om Microsoft- og andre infrastrukturlicenser.

Dine personlige kompetencer

  • Du trives i en opsøgende/proaktiv rolle og kan samtidig pleje og vedligeholde kunderelationer.
  • Du er handlekraftig og arbejder selvstændigt med et stort drive
  • Du er forhandlingsvant på højt niveau, hvor du er kendt for seriøsitet og troværdighed
  • Du er resultatorienteret og har en positiv udfordrende attitude
  • Du kommunikerer overbevisende og respektfuldt såvel mundtligt som skriftligt på både dansk og engelsk

Vores største styrke er fællesskab og IT-produkter og services i høj kvalitet

Du vil opleve et stærkt fællesskab, hvor ”everyone is someone”. Du får samtidigt et udfordrende, spændende ansvarsområde med stort udviklingspotentiale, og vi tilbyder både en attraktiv lønpakke, pensionsordning, sundhedsforsikring, fri telefon, bredbånd, PC, kantine- og frugtordning samt 6 ugers ferie.

Alt i alt er Dustin en unik arbejdsplads, der bare skal opleves!

Stillingen er fuldtid og ønskes besat hurtigst muligt.

Du vil få base på ét af vores kontorer i Kolding, Aarhus eller Aalborg.

Interesseret?

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Bemærk, at vi løbende afholder samtaler.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Sales & Commercial Manager, Kim Dalgaard-Duus.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Kim Dalgaard-Duus, Sales & Commercial Manager
Send e-mail
+45 20801429

OVERSIGT

PLACERING
Kolding, Aarhus eller Aalborg

WIN AS A TEAM

Vores virksomhed er baseret på den filosofi, at succes opnås gennem teamwork. Hos os vil du arbejde med dedikerede kollegaer, der drives af at nå fælles mål i teamet.

Hverdagen i Dustin er fyldt med fart og foranderlighed, og det kræver fleksibilitet og ansvarlighed. Til gengæld er vi stolte af at tilbyde et dynamisk arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder.

Vi ser det som en styrke, at vores medarbejdere har forskellige baggrunde og erfaringer. Derfor har vi et stort fokus på mangfoldighed og ligestilling i hele koncernen.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Kolding, Aarhus eller Aalborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.