Find job

Quality Assistant

Analytisk og kvalitetsbevidst assistent til Vikans Quality team

Sammen med dine kolleger skal du varetage løbende sagsbehandling og opfølgning på afvigelser internt og eksternt hos leverandører samt medvirke til at understøtte kvalitetsafdelingen i drift og udvikling af ledelsessystemerne.

Effektiv og opfølgende sagsbehandling - central rolle i kvalitetsafdelingen

Du får selvstændigt ansvar for dine opgaver, som vil være meget afvekslende. Du vil referere til vores HSEQ Manager og får følgende opgaver:

  • Behandling af kundereklamationer og leverandørafvigelser
  • Styring og opfølgning på korrigerende handlinger hos leverandører
  • Audit - internt og eksternt ved leverandører
  • Optimering af kvalitetsrelaterede processer i produktionen
  • Deltagelse i arbejdet med løbende forbedringer i miljø- og kvalitetsledelsessystemerne
  • Ad hoc kvalitetskontrol/indgangskontrol
  • Opsamling, analyse og formidling af data om kvalitetspræstationer.

Effektiv kommunikator med fokus på detaljer og sans for systematik

Din baggrund og uddannelse er ikke afgørende - optimalt har du 3-5 års erfaring fra en lignende assistentstilling i en produktionsvirksomhed - f.eks. inden for kvalitet, salg, kundeservice, indkøb/disponering eller planlægning. Vi lægger endvidere vægt på, at du:

  • Kommunikerer enkelt og præcist på alle niveauer i og udenfor organisationen
  • Er en dygtig sagsbehandler og har en struktureret og systematisk tilgang til problemstillinger
  • Kvalitetsbevidst med en god vedholdenhed, der sikrer at du får fulgt dine sager helt til dørs
  • Flydende på dansk og engelsk
  • Kendskab til MS Office-programmer, særligt Excel og herudover gerne Microsoft AX og Sharepoint
  • Kendskab til ISO 9001 og ISO 14001 er en fordel
  • Kendskab til audits er en fordel.

Struktureret og vedholdende med godt øje for æstetik

Vi efterspørger en ny medarbejder, som er kendetegnet ved at være målrettet, selvstændig og proaktiv. Du skal være i stand til at se forbedringspotentiale og -muligheder. Din tilgang til opgaver og andre mennesker skal være positiv, og du må gerne have et smittende humør, også når opgaverne bliver rutine og som sætter en ære i, at opgaverne afleveres til aftalt tid og i aftalt kvalitet. Kort sagt - du stræber efter at indfri forventningerne til dig, og dit arbejde er præget af det samme høje kvalitetsniveau, som Vikan stræber efter i alle processer. Når situationen kræver det, er du fleksibel og yder den nødvendige indsats for at nå i mål.

Du får en plads på holdet i en international vækst-virksomhed

Som medarbejder hos Vikan vil du opleve en stærk virksomhedskultur, der understøtter videndeling og personlig udvikling. Din hverdag bliver international, og du vil opleve en åben informationskultur i en moderne virksomhed. Dine kommende kollegaer er stolte og dedikerede, og virksomheden har visioner og en klar vækststrategi. Løn og pensionsforhold aftales på markedsvilkår.

Ansøgning

Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi behandler ansøgninger løbende og besætter jobbet, så snart den rigtige kandidat er fundet.

Vikan er en international virksomhed med hovedsæde i Danmark, eksport til mere end 80 lande og arbejdsplads for 230 engagerede medarbejdere i 7 forskellige lande. Virksomheden har siden 1898 hjulpet fødevareindustrien og andre miljøer, hvor der stilles store krav til hygiejnen, med at leve op til deres hygiejnemæssige idealer. Med integritet, omhu, nytænkning og drive har Vikan skabt branchens største vidensbank om hygiejne og relateret lovgivning. Vikan har anvendt denne viden til at udvikle verdens mest effektive professionelle rengøringsrekvisitter og rådgivningsydelser. Alt sammen for at sikre, at Vikans kunder kan levere alle de produkter, de fremstiller, med stolthed og ro i sindet. Læs mere på Vikan.com.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Jesper Søbjørn
jso@vikan.com

Ansøgningsfrist:
Løbende

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Skive

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.