Find job
VIRKSOMHED: COZY LIVING COPENHAGEN / ARBEJDSSTED: ALLERØD, NORDSJÆLLAND

Designer

 

Er du en kreativ og ambitiøs designer? Er du initiativrig og trives du i en selvstændig rolle, hvor du i tæt samarbejde med din designkollega udvikler kollektioner fra idé til produktion? Så er du den designer, vi søger til at understøtte den fortsatte vækst hos Cozy living Copenhagen.

Konceptudvikling og design samt ansvar for hele processen

I rollen som designer hos Cozy living Copenhagen får du i samarbejde med din designkollega ansvaret for hele designprocessen på de to årlige kollektioner. Du får således ansvaret for alle faser lige fra idégenerering og konceptudvikling til test af vareprøver og produktudvikling, til du står med det færdige produkt i hånden. Du vil indgå i et tæt partnerskab med din kollega, hvor I sammen udvikler oplæg til kollektioner og løbende sparrer om farveholdning, materialevalg og kollektionens samlede udtryk.

Der er en høj grad af samarbejde og teamånd, og designteamet får feedback fra salgsteamet på de tidligere kollektioner samt inputs til de kommende. Du samarbejder også med marketing, hvor du bl.a. giver inputs til det overordnede æstetiske udtryk i katalogerne. Herudover vil du bidrage til idéudvikling og design af labels, emballage og andet brandunderstøttende materiale.

Designteamet er ansvarligt for den løbende dialog med producenter i udlandet, hvorfor du må forvente ca. 10 - 20 årlige rejsedage.

Kreativ og ambitiøs designer med et øje for markedstendenser

På det personlige plan er du passioneret og kreativ helt ind til benet. Du nyder at tænke nyt, at udfordre det bestående og er fyldt med gode idéer. Du er på forkant med boligtrends og markedsefterspørgsel. Du har øje for detaljen, er ambitiøs og har stor interesse i at udvikle interiør. Du vil samarbejde tæt med dine designkollegaer og sparre om kollektionerne, hvorfor det er vigtigt, at du nyder at arbejde sammen med andre og at dele og udvikle idéer i fællesskab.

Du har erfaring med udvikling af kollektioner fra oplæg til færdigt produkt inden for interiør, tekstiler, møbler, hardware eller industrielt design. Du har kendskab til den daglige dialog med producenter og erfaring med tilpasning og produktudvikling af vareprøver. Det er afgørende, at du arbejder hjemmevant i både photoshop og illustrator, og at du kan begå dig på engelsk i skrift og tale.

Dynamisk virksomhed med kort vej fra idé til handling

Du bliver en del af en mindre dynamisk virksomhed, hvor der er tempo på hverdagen og masser af energi. Alle løfter i flok, sigter højt og er ambitiøse på egne og hinandens vegne.

Du får kreativ frihed og er hands-on på hele designprocessen. Der er ikke langt fra idé til handling, og du får således stor mulighed for at bringe dine kreative evner i spil på flere områder. I det tætte samarbejde med din designkollega sætter du dit præg på de to årlige kollektioner, og du udfolder dermed dine evner for design og interesse for trends inden for interiør.

Send dit CV

Send dit cv til os via linket her på siden hurtigst muligt. Upload også gerne 2-3 udvalgte eksempler på dine designs i pdf-format. Senere i processen vil vi gerne se din samlede portfolio. Vi vurderer cv'er løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Rikke Ørkild på telefon +45 3144 4366.

 

Om virksomheden
Cozy living Copenhagen er et ungt interiør brand med et stort produktsortiment indenfor bolig interiør. Fundamentet for designet er karakteriseret af brandets nordiske rødder, hvor materialer, kvalitet og æstetik er i fokus. Produkterne er ofte med håndlavede detaljer og kollektioner og materialer er af høj kvalitet. Cozy living har siden etableringen i 2012 oplevet positiv organisk vækst, og forhandles i dag i både kæder og i mindre specialbutikker over hele Europa.


Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Allerød

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.