Find job

Talstærk medarbejder med udviklingspotentiale søges

Interdan Bil A/S søger en medarbejder, som er detaljeorienteret, lærenem, analytisk og elsker at have med tal at gøre. Du behøver ikke at have den store erhvervserfaring, men vi forventer, at du for nyligt har afsluttet en uddannelse på kandidatniveau med gode resultater, at du kan lide at arbejde i Excel, og at du er sulten efter at videreudvikle dine kompetencer.

Om stillingen

Vi søger en medarbejder til at udarbejde skarpe analyser og gøre data tilgængelige for forretningen. Du får et stort indblik i alle de data, som virksomheden drives på baggrund af, og du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kolleger fra den kommercielle del af forretningen. På den måde er jobbet en perfekt indgangsvinkel til at opnå en indgående forståelse for hele virksomheden.

Du bliver en del af Business Intelligence-afdelingen, som består af to Business Analysts og en BI Manager, som du vil skulle referere til. Du kommer til at arbejde meget i Excel og markedets mest udbredte Business Intelligence-værktøjer.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Udarbejde og kvalitetssikre salgs-, markeds- og forhandlerdata
  • Udvikle og implementere forretningsmæssige analyser og modeller
  • Understøtte forretningens behov med BI og visualisering, herunder deltagelse i projekter
  • Være med til at optimere og kvalitetssikre værktøjer og processer for dataindsamling.

Din profil

Vi forestiller os, at du for nyligt har afsluttet en uddannelse på kandidatniveau, evt. kombineret med 1-2 års relevant erhvervserfaring eller studiejob.
Herudover forventer vi, at:

  • Du elsker at arbejde med tal
  • Du er superbruger af Excel. Kendskab til Business Intelligence er en fordel, men ikke et krav
  • Du er analytisk, detaljeorienteret og arbejder struktureret
  • Du er omhyggelig, ansvarsfuld og overholder deadlines
  • Du er udadvendt og har let ved at kommunikere med kolleger på alle niveauer
  • Du er effektiv, ambitiøs og motiveres af at arbejde i et miljø med højt arbejdstempo og mange opgaver i gang på samme tid
  • Du har flair for IT og har nemt ved at sætte dig ind i nye systemer og processer.

Om virksomheden

Interdan Bil A/S står bag importen af nogle af Danmarks mest populære bilmærker, Peugeot, Citroën, DS og Mitsubishi, og er en velkonsolideret koncern med en årlig omsætning tæt på 7 mia. kr. og i alt ca. 300 medarbejdere, hvoraf ca. 180 arbejder på hovedkontoret i Glostrup. Vores organisation er præget af dynamik, vilje og samarbejdsånd, og vi har en vinderkultur, hvor der ikke er langt fra tanke til handling.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et job, hvor du ud over en grundig oplæring vil få selvstændigt ansvar og faglige udfordringer i en virksomhed med succes og ambitioner. Foruden gode muligheder for personlig og faglig udvikling tilbydes du en attraktiv lønpakke med pensionsordning, sundhedssikring, populær kantineordning og andre personalegoder.
Virksomheden har et uformelt miljø med et stærkt socialt fællesskab og dygtige og engagerede kolleger, hvor åben og ærlig dialog bidrager til den gensidige udvikling. Vi arbejder i åbent og moderne kontormiljø på Hovedvejen 1 i Glostrup.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen eller ansættelsesprocessen, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Camilla Folting på telefon 50609440.
Hvis du ønsker at søge stillingen, beder vi dig sende din ansøgning og CV via nedenstående link. Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontaktperson:

Camilla Folting

Telefon:

50609440

Ansøgningsfrist:

17. juni 2018

Arbejdssted:

Interdan Bil A/S
Hovedvejen 1
2600 Glostrup


Interdan Bil A/S er en af de markedsledende og mest innovative bilimportører i Skandinavien og Baltikum.

Siden 1952 har virksomheden gennem en række datterselskaber varetaget import og salg af biler og reservedele til Danmark, Sverige og de baltiske lande. Med et samlet netværk på ca. 250 forhandlere af hhv. Peugeot, Citroën, DS og Mitsubishi fordelt på fem lande, står Interdan Bil A/S for et årligt bilsalg på ca. 65.000 enheder.

Interdan Bil A/S er en del af den familieejede Interdan Holding A/S-koncern, som samlet set beskæftiger ca. 300 medarbejdere, og bl.a. også omfatter selskaberne K.W. Bruun Import A/S, K.W. Bruun Autoimport AB, K.W. Bruun Baltic OÜ, K.W. Bruun Logistik A/S, K.W. Bruun Logistik AB, MMC Danmark A/S, Interdan Leasing A/S, Interdan NxT A/S, Bilabonnement A/S samt Interdan Invest A/S.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Glostrup

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.