Find job

Privatkundechef

Vi søger en forretningsskabende og ambitiøs privatkundechef, som vil være med til at drive og videreudvikle vores afdeling i Randers. 

Med reference til afdelingsdirektør Henrik Larsen og i tæt samarbejde med dygtige og engagerede medarbejdere, bliver du bl.a. ansvarlig for at implementere og sikre efterlevelse af bankens strategi i privatkundeafdelingen. 

Danmarks mest personlige og tilgængelige bank

Vi går målrettet efter at blive opfattet som værende Danmarks mest personlige og og tilgængelige bank. Med ærlig og konstruktiv rådgivning, der er baseret på en personlig tilgang til den enkelte kunde, tror vi på at vi kan lykkes med den ambitiøse vision. 

Dine ansvarsområder 

  • Du kommer til at stå i spidsen for at coache og udvikle afdelingens i alt 10 privatkunderådgivere og kundemedarbejdere, således de fortsat finder høj motivation i at servicere bankens kunder professionelt og engageret.
  • Dit primære fokus som en stærk og forretningsorienteret leder er at styrke privatkundeafdelingens positive udvikling i kundetilgangen. Du har egen mindre kundeportefølje og du formår at tiltrække nye gode privatkunder.
  • Du bliver ansvarlig for at bankens kreditpolitik i relation til privatkunderne efterleves og forventes at have en sund indstilling til kreditgivning generelt. 
  • Du er dygtig til at pleje eksisterende kunder og relationer og du forventes, via aktiv deltagelse i byens arrangementer, at synliggøre Jutlander Bank som en dygtig og lokal samarbejdspartner.

Dine kompetencer

  • Du er uddannet i den finansielle sektor og har erfaring med at udøve salgsledelse.
  • Du er en inspirerende sparringspartner for både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.
  • Du er inddragende og formår at få skabt det gode team omkring dig, der er i stand til at udnytte afdelingens og områdets potentiale.
  • Du er godt begavet, fremsynet og selvstændig og bruger dine lederevner til at sikre høj trivsel, arbejdsglæde og samarbejdskultur i afdelingen.
  • Som person er du udadvendt, forretningsskabende og idérig. Du er en tydelig og dynamisk leder, der går forrest og motiverer dine medarbejdere til, i fællesskab, at nå de bedste resultater for Jutlander Bank.

Du tilbydes

Vi tilbyder dig et selvstændigt og spændende job i en bank, der er i rivende udvikling. Du får vide rammer og gode muligheder for at videreudvikle afdelingen og skabe de bedste resultater.
Lønpakke efter kvalifikationer.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Henrik Larsen.
Forventet tiltrædelse i stillingen pr. 1.august 2018.

Kontaktperson: 

Henrik Larsen
hlar@jutlander.dk
Tlf.: 9657 5851
Tlf.: 2073 8644

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Randers

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.