Find job

Projektleder, digital udvikling

Vil du være med til at skabe den digitale udvikling, der understøtter en effektiv forretning? Og er du god til at samarbejde og finde holdbare datadrevne løsninger på tværs af fagområder? Så er du måske vores nye digitale projektleder.

Digital udvikling på mange niveauer

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane har valgt at styrke digitaliseringen i selskaberne. Vi opretter derfor et nyt team, der skal arbejde med både nye og allerede igangsatte digitaliseringsinitiativer på data-, system- og processiden. Teamet driver og støtter forskellige digitaliseringsprojekter lige fra indsamling af behov fra forretningen, afdækning af mulige gevinster, over kravspecificering, udbud og leverandørstyring, samt implementering af nye arbejdsgange og systemer. Det forventes ikke at du kan det hele, men har værktøjskassen, overblikket og lysten til at få projekterne videre fra ide til virkelighed.

Skab sammenhæng i data og processer og vær med i nye digitaliseringsprojekter

Som projektleder skal du kunne gå forrest i at udvikle og standardisere brugervenlige og effektive digitale løsninger. Konkret kommer du som det første til at facilitere og støtte op om digitaliseringen af data fra vores aktiver i produktionen, dvs. metrodriften, så der i højere grad kan arbejdes med predictive analytics og datamining. Derudover vil du skulle stå for yderligere effektivisering af vores dokumentflow gennem automatisering og LEAN.

Dine opgaver vil blandt andet bestå i:

  • Planlægning og ledelse af digitaliseringsprojekter fra design, kravspecifikation, udbud til  test og implementering
  • Udarbejdelse af business cases og projektbeskrivelser
  • Etablering af tæt samarbejde både internt med it-afdelingen og resten af selskabet og eksternt med samarbejdspartnere såsom leverandører og entreprenører
  • Forankring af digitale løsninger i selskabet vha. involvering, præsentationer, instruktioner mv.
  • Løbende statusrapportering og afsluttende evaluering af projekter
  • Være på forkant med den digitale udvikling og formidle digitale tendenser internt

Erfaring med digitalisering og forandringsprocesser

Som projektleder er du ”brugernes advokat” og brænder for at gøre det komplicerede enkelt. Du har styr på din projektværktøjskasse og har erfaring med digitalisering. Du har gode samarbejdsevner, kan forandre via involvering, og har evnen til at skabe fremdrift og sikre en vellykket implementering.

Derudover har du:

  • Relevant videregående uddannelse
  • Projektlederuddannelse og praktisk erfaring som projektleder
  • Dokumenteret erfaring med digitalisering. Enten som projektleder eller som ekstern konsulent på et eller flere digitaliseringsprojekter.
  • Gode sprogkundskaber på både dansk og engelsk

Vi tilbyder

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane tilbyder et udviklende job i et fagligt stærkt og dynamisk miljø. Der er fart på i hverdagen, og sammen er vi med til at forandre og forbedre hovedstadens kollektive transport. Vi tilbyder attraktive og fleksible ansættelsesvilkår.

For yderligere information om jobbet kontakt Chef for Digitalisering og Forretningssupport Maj Trige Andersen på 3311 1700

Ansøgningsfrist:

14. juni 2018

Arbejdssted:

Ørestad

Jobtype:

Projektleder

Kontaktperson:
Maj Trige Andersen

tlf: +45 3311 1700

Hjemmeside:

www.m.dk

Om Metroselskabet og Hovedstadens Letbane 

Vi sørger for, at mere end 1 million passagerer kan køre med metroen hver uge, og vi bygger flere end 50 metro- og letbanestationer, der skaber nye forbindelser og muligheder i Hovedstaden. 

Vi er 300 engagerede medarbejdere og ca. 500 rådgivere, der arbejder i et internationalt miljø med højt kvalificerede specialister fra ind- og udland. Vi har det overordnede ansvar for driften af metroen og for at anlægge nye metrolinjer og den kommende letbane i alle faser fra udvikling, projektering, udbud samt anlæg og drift 

Metroselskabet er ejet af Staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, mens Hovedstadens Letbane er ejet af 11 omegnskommuner samt Staten og Region Hovedstaden. 

Læs mere på m.dk og dinletbane.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Ørestad

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.