Find job

Area Sales Managers til Bilwinco A/S

På grund af fortsat stigende aktiviteter på vores eksportmarkeder søger BILWINCO A/S to Area Sales Managers til at indgå i vores salgsteam. Ønsker du at blive en del af et salgsteam, hvor vi lægger vægt på teamwork, høj faglighed, at dele vores succeser og det at hjælpe hinanden er en naturlig del af hverdagen – så søg jobbet som en af vores nye Area Sales Manager. Vi søger både til dækning af det europæiske og nordamerikanske marked indenfor fødevareindustrien.

Vi tilbyder: En spændende arbejdsplads, hvor du vil få et selvstændigt salgsansvar for udvalgte markeder. Hovedopgaven vil være at opsøge nye kundeemner og holde den løbende kontakt med etablerede kunder samt deltagelse i messer. Du skal være i stand til at udvikle salget af primært vores Multihead vejelinjer til fødevareindustrien i Europa eller Nordamerika. Dette sker selvstændigt, men også i samarbejde med forhandlere og agenter.

Lønpakke efter kvalifikationer og erfaring indeholdende pensionsordning, firmabil, telefon, internet.

Vores hovedkontor er beliggende i Hjørring, med afdeling i Skanderborg, arbejdssted er i Hjørring.

Du har: Den ideelle kandidat vil have nogle års erfaring med eksportsalg af tekniske produkter. Teknisk indsigt fra levnedsmiddelindustrien er en fordel, men ikke et krav. Den teoretiske baggrund er for os ikke afgørende, erfaring med internationalt salg vægtes højere. Engelsk skal beherskes på forhandlingsniveau og gerne et andet sprog også. Du skal evne at kunne arbejde selvstændigt og engageret med en positiv indstilling til, at vores succes bygger på samarbejde. Du skal være indstillet på at rejse 100 - 120 dage om året.

Du får: Et afvekslende job på en arbejdsplads præget af et sjældent godt arbejdsmiljø, både socialt og i forhold til fysiske rammer. Organisationen er meget lidt hierarkisk, og kulturen er uformel med god humor og højt til loftet. Du vil få en god træning og introduktion til hele vores produkt sortiment. Der satses på løbende udvikling af medarbejderresurser for at være på forkant med udfordringerne, du vil møde hos kunderne. Du tilbydes en stilling i et salgsteam af kompetente kollegaer i et udfordrende miljø.

Tiltrædelse: Snarest mulig, men vi venter gerne på den rette kandidat og afholder samtaler løbende. Send ansøgning og CV til job@bilwinco.com.

Yderlige informationer om BILWINCO A/S og jobbet kan fås ved henvendelse til salgsdirektør Knud Nielsen +45 3068 0536.

Se mere på www.bilwinco.com.


BILWINCO A/S etableret i 1955, er i dag er en innovativ virksomhed, der udvikler og producerer kundespecifikke løsninger, som bidrager positivt til kundernes forretning gennem omkostningsbesparelser og et mere effektivt produktionsflow.

Virksomheden udvikler, fremstiller, sælger og installerer totalløsninger indenfor automatiske veje-, fylde- og pakkeanlæg hovedsageligt til fødevare- og metalindustrien.
Ca. 95 % eksporteres World Wide, og kundeporteføljen spænder vidt lige fra store koncerner til den lille iværksættervirksomhed.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Hjørring

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.