Find job

Engageret Risk Manager søges til Risikostyring i P+ (DIP/JØP)

P+ (DIP/JØP) søger en dedikeret risikoanalytiker, der brænder for finansielle markeder

Jobbet

Kunne du tænke dig at være med til at forme fremtiden for en spændende virksomhed i udvikling? Vil du være med til at styrke datainfrastrukturen i en virksomhed, hvor håndtering og behandling af finansielle data er centralt for risikostyring? Har du finansiel forståelse, erfaring med databaseløsning og en høj faglighed?

P+ (DIP/JØP) søger en kollega, som har lyst til at have en væsentlig rolle i risikostyringsteamet, hvor der bl.a. foretages udvikling, drift og vedligeholdelse af afkast-/performance-beregninger, solvensmodel og risiko-analyser.

Du vil få et stort ansvar, og arbejdsområderne vil i samarbejde med resten af risikostyringsteamet, investeringsteamet, IT og Fund Management primært være at vedligeholde og udvikle dataløsninger, men også arbejde med afkastberegning, performancemåling, risikoberegninger og daglige solvensberegninger.

Dine arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:

  • Udvikling og vedligeholdelse af databaser
  • Databehandling og kontrol
  • IT-overvågning og udvikling på risikoanalyser
  • Afkast-/performancemåling
  • Kvantitativ analyse og rapportering.

Vi tilbyder

P+ (DIP/JØP) er en arbejdsplads, hvor vi er engagerede og ser frem til at komme på arbejde. Ved vores seneste medarbejdermåling scorede vi toppoint på arbejdsglæde, motivation og loyalitet.

Hos os er der højt til loftet, og du vil få rig mulighed for at udvikle dig og være med til at skabe rammerne om dit job. Derudover tilbyder vi også sundhedsforsikring, inkl. tandforsikring, løbeklub, yoga samt kantine-, frugt- og massageordning.

Vi forventer

  • Du har en relevant kandidatuddannelse, fx cand.scient.oecon, cand.merc.mat. eller cand.polit.
  • Du har interesse for og gerne godt kendskab til kodning, fx SQL, Python eller C#
  • Du er nyuddannet eller har 1-2 års erfaring.

Personlige kvalifikationer

  • Du er analytisk, struktureret og engageret i dit arbejde
  • Du er dedikeret, proaktiv og kan tænke ud af boksen, når det gælder
  • Du er resultatorienteret og kan arbejde selvstændigt.

Er du vores nye kollega?

Lyder dette som noget for dig, så send dit CV og en kort motiveret ansøgning til HR- og direktions-sekretariatschef Camilla Vogn Kjær på cvk@pplus.nu.

Spørgsmål til stillingens faglige indhold kan rettes til CRO John Hydeskov på joh@pplus.nu.

Vi holder løbende samtaler og besætter stillingen, så snart den rette kandidat er fundet. Tiltrædelse snarest muligt, gerne senest den 1. september 2018.


P+ er et administrationsfællesskab for Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP) og Ingeniørernes Pensionskasse (DIP). Vi er ca. 80 medarbejdere, der varetager mange forskellige administrative funktioner for pensionskassernes mere end 92.000 medlemmer. P+ forvalter omkring DKK 120 mia. og har et voksende medlemstal samt indbetalinger. Vi har kontor i Flintholm Company House - lige ved Flintholm Station centralt på Frederiksberg. Læs mere om pensionskasserne på dip.dk og joep.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Frederiksberg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.