Find job

Økonomikonsulent

Koncernøkonomi og indkøb
 

SE HER – sjældent opslået stilling!
 
Nu søges en økonomifaglig dygtig kollega til Koncernøkonomi og Indkøb. Måske er det dig?
 
Du kommer til at arbejde på rådhuset i Frederiksværk, flot beliggende i den nordvestligste del af Region Hovedstaden, langt væk fra Københavns tætte trafik, tæt på skov, marker og strand. #oplevhalsnæs.
 
I Koncernøkonomi og Indkøb er du tæt på beslutningsprocesserne og du får et tæt samarbejde med direktører, chefer, ledere og medarbejdere på alle områder, i en hverdag med udfordrende, interessante og afvekslende arbejdsopgaver.
 
Vel vidende om, at pengene ikke er lige store i alle kommuner, bliver din fineste opgave at hjælpe Byrådet med at holde styr på budgettet og prioritere de tilgængelige midler. Dit bidrag får således stor betydning for kolleger og kommunens borgere.
 
Du bliver en del af Budgetgruppen i Koncernøkonomi og Indkøb, hvor dine opgaver blandt andet bliver:

  • Grundig økonomiopfølgning, gennemarbejdede økonomiske analyser og notater samt kompetent økonomisk rådgivning
  • Udarbejdelse af budgetmateriale til brug for byrådets budgetprioriteringer (budgetkatalog, budgetbeskrivelser etc.)
  • Videreudvikling af den gode, inddragende og præcise økonomistyring, som kendetegner vores måde at arbejde på
  • Dine ansvarsområder bliver de centrale stabsfunktioner og området Miljø og Teknik.

Du vil opleve, at din hverdag bliver fyldt med mange spændende og forskelligartede opgaver, der giver dig en central rolle i en organisation, hvor den politiske nerve kan mærkes, hvor omgangstonen er uformel, trivslen er høj, og hvor der ikke er langt til top i organisationen.

Hvem er du:

Vi lægger vægt på et solidt engagement og en faglig ballast i forhold til økonomistyring og økonomiprocesser, som du gerne må have tilegnet dig fra andre offentlige arbejdspladser.
Du skal kunne trives med et stort ansvar og overholde tidsfrister. Du skal tænke udviklingsorienteret, altid undres, kunne sætte dig ind i komplekse sammenhænge og have en overordnet forståelse for økonomiske sammenhænge.

Vi forventer derudover, at du er ambitiøs og arbejder målrettet, selvstændigt og kvalitetsbevist. Og at du selvfølgelig har lysten, gejsten og viljen til at gøre en forskel – sammen med dine kollegaer.

Din konstruktive, positive og udadvendte facon, kombineret med dine gode samarbejds- og kommunikationsevner, gør netop dig til den økonomikonsulent, som dine kollegaer og samarbejdspartnere er trygge ved at gå til – og gensidig tillid er en nøgleord for os.

Du kan bl.a. tilbyde os

  • Erfaring med økonomistyring, gerne indenfor offentlig administration
  • Fortrolighed med økonomisystemer og excel
  • Kort og præcis formidling af komplicerede problemstillinger
  • Erfaring med offentlig økonomi (gerne på det tekniske område)
  • Kendskab til den fælleskommunale kontoplan.

Hvem er vi:

Koncernøkonomi og Indkøb er en stabsfunktion, som består af Budgetgruppen, Regnskabsgruppen, Den tværgående økonomigruppe og Indkøb. Vi er i alt 17 dygtige medarbejdere og en chef - 8 arbejder i budgetgruppen.
 
I Koncernøkonomi og Indkøb arbejder vi blandt andet ud fra værdier om, at

  • Arbejde helhedsorienteret, meningsfyldt og sammen
  • Spotte og forstå sammenhænge på tværs af kommunen
  • Samarbejde om fælles løsninger på tværs af hinandens ansvarsområder
  • Undres og forholde os til værdien af det arbejde vi laver
  • Bidrage til hinandens udvikling, som kollegaer og som mennesker.

Vigtigst af alt har vi et uformelt og fleksibelt arbejdsmiljø, som er præget af tillid, ærlighed, socialt fællesskab og godt humør. Vi husker at grine og smile hver dag, og vi tager alle del i at skabe trivsel på arbejdspladsen. Og så tror vi på, at det du ikke kan i forvejen – det kan vi lære dig!
 
I Halsnæs Kommune tilbydes, udover gode kollegaer og spændende og ansvarsfulde opgaver, attraktive arbejdsforhold som fleksibel arbejdstid og mulighed for at arbejde hjemmefra.

Og endeligt

Vi glæder os til at byde dig velkommen som den gode, glade og fleksible kollega, du er.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er 37 timer pr. uge med flekstid.
 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst samt efter principperne om Ny Løn.

Hvis du vil mere

Ønsker du at høre mere om stillingen, kan du kontakte chef for Koncernøkonomi og Indkøb Lisbeth Damborg på telefon 5055 8479 
 
Der afholdes to samtaler. Samtalerne forventes afholdt fredag den 22. juni og onsdag den 27. juni 2018.

Ansøgningfrist og tiltrædelse:
mandag den 18. juni 2018 kl. 08.00
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2018.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Frederiksværk

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.