Find job

Jurist til Areal- og Rettighedsenheden

Har du lyst til at prøve kræfter med en bred vifte af spændende juridiske problemstillinger og samtidig være med til at skabe de infrastrukturelle rammer for visionerne om fremtidens København? Så grib muligheden for at få et job i det team, der er med til at sikre udbygningen af metroen og anlæggelsen af Hovedstadens Letbane.

Areal- og Rettighedsenheden (AR) er med til at skabe den infrastruktur, der er en del af visionerne om fremtidens København. Vi arbejder i krydsfeltet mellem borgernære bekymringer og de store politiske aftaler om infrastrukturanlæg og varetager som følge heraf mange grænseflader internt og eksternt. Opgaverne spænder bredt fra ekspropriation over naboret til aftaler, håndtering af grænsefladeprojekter og lovfortolkning.

Som jurist i AR vil du bl.a. skulle arbejde med opgaver inden for ekspropriation og naboret, infrastrukturanlæg, aftaleret, vej- og planlovgivningen og forvaltningsret. Det er ikke afgørende, at du har erfaring inden for alle retsområder, men du skal have lyst og engagement til at sætte dig ind i disse områder. Det vil også være en fordel, hvis du har erfaring med eller interesse for entrepriseret og miljøret.

Du vil skulle føre sager om ekspropriation i marken og stå for formidlingen af praksis både internt og eksternt. Der bliver også tale om udarbejdelse af kontrakter/aftaler og deltagelse i forhandlinger herom. Du vil ligeledes skulle bistå med opgaver for direktionen og omkring lovforslag mm.

Din profil

Du skal være skarp til at fortolke reglerne, men også være kreativ og nytænkende. Du er diplomatisk og besidder politisk tæft. Du er god til at etablere netværk internt og eksternt.

Du er kommunikativt stærk og evner at samarbejde på tværs af specialer, specielt også i de vanskelige situationer, ligesom du evner at sætte dig ind i tekniske problemstillinger.

Du tager initiativer for at sikre fremdriften i opgaverne og skaber resultater.

Herudover er du serviceminded og kan bevare overblikket og det gode humør i en travl og til tider hektisk hverdag.

Om os

AR består af landinspektører og jurister, en projektleder, en administrativ medarbejder, en sekretær og tre studentermedhjælpere.

Vi har en dagligdag, hvor komplicerede sager håndteres professionelt, men altid med godt humør. Du bliver en del af et miljø med høje ambitioner, intensiv faglig sparring og en uhøjtidelig omgangstone.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et udviklende og udfordrende job i et fagligt stærkt og levende miljø. Der er fart på i hverdagen, og sammen er vi med til at forandre og forbedre Hovedstadens kollektive trafik. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, attraktive og fleksible ansættelsesvilkår, et godt arbejdsklima og dygtige kolleger.

Kontakt

For yderligere oplysninger om jobbet kontakt afdelingsleder Christine Hammer på tlf. 3311 1700.

Ansøgningsfrist:

15-06-2018

Arbejdssted:

Ørestad

Kontaktperson:
Christine Hammer Jespersen

tlf: +45 3311 1700

Hjemmeside:

www.m.dk

Om Metroselskabet og Hovedstadens Letbane 

Vi sørger for, at mere end 1 million passagerer kan køre med metroen hver uge, og vi bygger flere end 50 metro- og letbanestationer, der skaber nye forbindelser og muligheder i Hovedstaden. 

Vi er 300 engagerede medarbejdere og ca. 500 rådgivere, der arbejder i et internationalt miljø med højt kvalificerede specialister fra ind- og udland. Vi har det overordnede ansvar for driften af metroen og for at anlægge nye metrolinjer og den kommende letbane i alle faser fra udvikling, projektering, udbud samt anlæg og drift 

Metroselskabet er ejet af Staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, mens Hovedstadens Letbane er ejet af 11 omegnskommuner samt Staten og Region Hovedstaden. 

Læs mere på m.dk og dinletbane.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Ørestad

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.