Find job

Erfaren disciplinleder

COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed, som arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. Virksomhedens overordnede forretningsmæssige mål er at være deres kunders foretrukne rådgiver. Og god rådgivning handler om at være tæt på kunden. Siden grundlæggelsen i 1930 har COWI deltaget i flere end 50.000 projekter i 175 lande. Kunderne møder COWI på projektkontorer og i datterselskaber verden over. Der er 6.400 medarbejdere og COWI beskæftiger blandt andet ingeniører, biologer, geologer, økonomer, landinspektører, antropologer, sociologer og arkitekter. I Danmark er der 9 regionale kontorer spredt over landet. Desuden er der projekteringskontor i Indien. Når COWI løser rådgivnings- og projekteringsopgaver, er det med et indgående lokalkendskab, samtidig med at medarbejderne kan trække på hele koncernens internationale erfaring.

Til området Byggeri søges en Disciplinleder/fagleder med VVS-baggrund til COWIs hovedkontor i Lyngby.

Erfaren disciplinleder

Med ansvar for VVS og ventilation

Med reference til Sektionslederne på VVS bliver du ansvarlig for egne projekter – herunder et stærkt projekteringsteam bestående af engagerede ingeniører. Dine primære opgaver vil være rådgivning, projektering, design, specifikation, opfølgning og fagtilsyn på VVS-tekniske projekter. Du vil få en bred berøringsflade internt i virksomheden samt eksternt med arkitekter, entreprenører samt andre interessenter på byggepladsen.

Du er uddannet VVS-ingeniør eller civilingeniør inden for mekaniske installationer. Du har en solid erfaring med projektering og implementering af VVS-tekniske installationer. Du har erfaring med ledelse og projektledelse og har du erfaring fra byggepladser, vil det være en fordel. Du har gode IT-kompetencer, har erfaring med Office-pakken og har du erfaring med Revit, er det en fordel. Sprogligt behersker du dansk og engelsk på forhandlingsniveau.

Du har et godt overblik og er god til at planlægge og følge tingene til dørs. Du er selvkørende og ansvarsbevidst og forstår at træffe en beslutning. Samtidig er du udadvendt og god til at kommunikere med folk eksternt såvel som internt og evner at bidrage til det gode samarbejde, der er kendetegnende for virksomheden. Du forstår at arbejde struktureret og målrettet med tingene med et godt blik for såvel detaljen som helheder.

COWI er kendetegnet ved et uformelt arbejdsmiljø, gode ansættelsesforhold, trygge rammer og godt sammenhold, som du naturligt falder ind i.

Vi forventer, du bor i hensigtsmæssig køreafstand til COWIs hovedkontor i Lyngby.

Du tilbydes en spændende stilling i en virksomhed, der værdsætter et godt fagligt miljø og som arbejder udviklingsorienteret med sparring og videndeling som væsentlige elementer.

Motiveres du af COWIs spændende projekter og kan du genkende dig selv i de nævnte krav, så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket ”564-COW” til job@sensu.dk. Jobbet ønskes besat snarest muligt. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til konsulenter fra Sensu A/S, Bjarne Erfurt på + 45 40540154 eller Jeanet Kristensen på +45 29451645. For yderligere information om COWI A/S, se www.cowi.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Lyngby

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.