Find job

Mellemtekniker/bachelor til administration af godkendelsessager på biocid – 2-årig stilling

Har du et organisatorisk talent, kan lide at hjælpe andre og har måske en baggrund inden for arbejde med kemikalier? Så er du måske vores nye administrative medarbejder i Miljøstyrelsens enhed for Pesticider & Biocider.  

Vi arbejder for at beskytte miljø og sundhed på pesticid-, biocid- og genteknologiområdet. Enheden består af godt 60 medarbejdere og er organiseret med et chefteam på 2 chefer og 3 funktionsledere. Vores opgaver rækker vidt fra godkendelser af konkrete produkter og anvendelser, over deltagelse i EU-arbejde, til styring af forskningsprojekter og implementering af strategier og handlingsplaner.  

Du vil få ansvaret for administrative opgaver på biocidområdet, der kræver forståelse for kemiske fagudtryk samt national/EU- regulering eller vilje til at sætte sig ind i det. Du vil også have kontakt til ansøgervirksomheder og arbejde tæt sammen med vores sagsbehandlere.

Vi forventer, at du:  

  • Har en mellemlang eller bacheloruddannelse som miljøtekniker, laborant, farmakonom eller lignende. Du vil komme til at lave lettere sagsbehandling, og derfor vil det være en fordel at du kan forstå kemiske og/eller juridiske fagudtryk  
  • Har erfaring med administrativt arbejde og sagsbehandling. Du skal bl.a. oprette ansøgninger i vores systemer og administrere gebyrbetalingerne sammen med vores økonomikontor, og det kræver at du arbejder effektivt og struktureret  
  • Ikke er it-forskrækket. Du skal være frisk på at arbejde med databaser og workflow-systemer     
  • Skriver godt og har gode engelskkundskaber. Du skal svare på mails og telefoniske henvendelser/spørgsmål fra vores ansøgere som kommer fra både ind- og udland
  • Har et servicegen, og trives med at være i dialog med vores ansøgere og kolleger i enheden
  • Er selvstændig, har overblik og godt humør – også når der er fart på
  • Du kender evt. til klassificering af kemiske stoffer samt er bekendt med CLP-forordningen

Dine opgaver kan tilpasses efter kompetencer og talenter – vi løser vores opgaver i teams.  

Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og din faglige organisation. Ansættelsen er tidsbegrænset (2 år). Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende organisationer.

Yderligere oplysninger

For yderligere oplysninger kan du ringe til kontorchef Charlotta Wallensten på tlf. 72 54 42 86. Du kan læse mere om Miljøstyrelsen på www.mst.dk.

Sådan søger du

Du søger stillingen online ved at trykke på "Søg jobbet her" til højre i stillingsopslaget. Dine oplysninger vedlagt ansøgning og CV skal vi have senest den 15. juni 2018. Vi forventer at afholde samtaler den 26. juni 2018.


Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet. Vi er statslig myndighed for natur, vand og miljø og arbejder for at sikre en bæredygtig balance mellem beskyttelse af natur og miljø, benyttelsen af naturressourcer og gode rammer for borgere og virksomheder. Vejen til en rig natur, et sundt miljø, og gode, grønne rammer for borgere og virksomheder går via åbenhed og dialog, for vi tror på, at de bedste miljøløsninger findes, hvis vi samarbejder med alle interessenter. Dialog med kommuner, borgere, erhvervsliv og andre myndigheder er centralt i vores arbejde. Miljøstyrelsen har ca. 1.000 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i København og 10 enheder over hele landet.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Odense

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.