Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Erfaren byggeleder til fredede bygninger

Vil du arbejde med fredede og bevaringsværdige ejendomme og slotte over hele Sjælland? Og vil du tage teten som projektleder i en virksomhed, der sætter faglig udvikling på dagsordenen?

”Det er kulturarv, du blandt andet kommer til at arbejde med. Og du samarbejder med rådgivere og arkitekter, der virkelig brænder for deres sag. Det er en helt unik mulighed, som du ikke får mange andre steder,” fortæller administrerende direktør Christina Wiemann.

Vi passer på den danske kulturarv

CH BYG udfører hoved- og fagentrepriser, og vi er specialister i renoveringer af fredede og bevaringsværdige ejendomme. Vi har rammeaftaler med blandt andet Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og SLKE, og vi har tidligere lavet arbejde på bl.a. Frederiksberg Slot, kastellet samt Assistens Kirkegården.

I øjeblikket arbejder vi på et stort renoveringsprojekt med Nyboder.

Se meget mere om os i vores video

Du leder renoveringsprojekter på Sjælland

Som daglig leder af byggepladsen får du ansvar for en række renoveringsprojekter fra start til slut, som du selv er med til at planlægge. Du kører typisk 3-4 projekter ad gangen alt afhængig af projekternes størrelse. Nogle dage møder du ind til morgenmøde på kontoret i Borup sammen med vores 2 byggeledere, jurister og ledelsen, andre dage kører du direkte ud til byggepladserne.

Mens du skaber det store overblik over den daglige logistik og styring af underentreprenører har du samtidig bygherrernes interesser for øje – både teknisk, økonomisk og juridisk. Derudover får du ansvar for:

  • tilbudsberegning
  • styring, ledelse og motivation af projektteamet
  • indfrielse af kundeforventninger
  • at udarbejde projekt- og tidsplaner
  • styring og opfølgning på projektøkonomien.

En arbejdsplads med hjælpsomme kolleger

I CH BYG vil du opleve flade strukturer og et respektfuldt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden – lige fra byggeledere og håndværkere til ledelsen. Du får mulighed for at tage et stort ansvar – og få indflydelse i en virksomhed, hvor det går rigtig godt.

Derudover tilbyder vi efteruddannelse, pension samt firmabil – for ikke at glemme vores julefest og sommerture, som du skal glæde dig til.

Kompetent og løsningsorienteret byggeleder

Som byggeleder forstår du at styre, følge op samt få mennesker til at fungere sammen, så I skaber værdi for alle. Derfor skal du kunne forstå vores kunders behov og besidde godt købmandskab. Samtidig har du lyst til at indgå i et lille team, hvor ærlighed og loyalitet er kerneværdier.

  • Du er uddannet bygningskonstruktør eller -ingeniør.
  • Du har erfaring med projektstyring.
  • Du forstår vigtigheden af at overholde deadlines og aftaler.
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til et projektstyringsprogram – vi bruger Project, og kender du det ikke i forvejen, sætter vi dig ind i det.

Vil du gøre karriere hos os?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jeppe Secher på tlf. 88 34 21 06.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest d. 1. juli via boksen ”Søg jobbet online”. Der afholdes løbende samtaler, og vi forbeholder os retten til at afslutte processen før tid, hvis vi finder den rette. Tiltrædelse efter nærmere aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig.


CH BYG A/S er etableret i 2002 og er Gazelle-virksomhed i 2013 og 2014. CH BYG A/S har aktuelt 35 ansatte. Du kan læse mere på www.chbyg.dk.

Kontaktperson

Jobindex

Jeppe Secher
TLF: +45 8834 2106

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos StepStone.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Borup

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.