Find job

Erfaren HR-Manager søges til Cimbria/Denmark

Er du en erfaren HR-chef eller HR-Business Partner med fokus på og interesse for både strategisk og operationel HR? Ønsker du at stå i spidsen for opbygning og implementering af Cimbrias nye HR-afdeling, er dette muligvis den rette karrieremulighed for dig.
 

På vegne af Cimbria i Thisted søger vi en stærk, forretningsorienteret HR-Business Manager/HR-Business Partner, der i samarbejde med den øvrige ledelse kan implementere og løbende forstærke HR i virksomheden. Din vigtigste opgave bliver at sikre en solid HR-funktion i Cimbria med en stærk sammenhængskraft til de øvrige forretningsgange i virksomheden. Der er tale om en nyoprettet stilling med reference til den øverste HR koncernledelse i det hollandske moderselskab AGCO. 

Du får en central rolle i Cimbria og muligheden for at udfolde dig i både strategiske såvel som operationelle HR-processer. Du kommer til at arbejde tæt på den øvrige ledelse i virksomheden, hvor du bliver et omdrejningspunkt for den løbende sparring og rådgivning.  Med fokus på relationer i Cimbria organisationen vil du være med til at implementere og sikre, at AGCO HR-programmer og processer gennemføres konsekvent i hele virksomheden.  

Rapportering vil ske til Senior HR-Manager, Grain & Seed EME i Holland. 

Dine ansvarsområder inkluderer bl.a. 

Strategisk og forretningsmæssig ressourceplanlægning/-optimering 

  • Deltagelse i forretnings- og personalemøder on-site i Cimbria 
  • Budgetlægning samt periodiske forecasts for dit forretningsområde 
  • Deltagelse i regionale samt globale HR-projekter 
  • Talent Acquisition, medarbejderudviklingsprogrammer samt programmer for træning  
  • Drive Performance Management processer på alle niveauer.  

Udvikling og fastholdelse  

  • Implementering af Talent Management programmer bredt i Cimbria – herunder programmer for medarbejderfastholdelse 
  • Løbende analyser af medarbejderpotentiale og jobdefinitioner samt rådgivning til den øvrige ledelse omkring talentudnyttelse og –udvikling 
  • Ledelsestræning 
  • Udvikle en kort- og langsigtet HR-strategi med fokus på kapacitetsbehov. 

Om dig 

Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund for at bestride stillingen og som minimum en bachelorgrad. Vi ser gerne, at du kommer med minimum 6-10 års erfaring fra en lignende stilling i en HR-organisation.

Du mestrer menneskekundskab og kommunikerer ubesværet på alle organisatoriske niveauer - på både dansk og engelsk.

Du er ekspert i strategiske HR-processer og har solid erfaring med opbygning og implementering af HR-processer i en forretningsmæssig kontekst – på afdelings- såvel som koncernniveau. Du har godt kendskab til personalejura, herunder arbejdsret samt kollektive overenskomster. Hertil ønsker vi, at du har forståelse for samspillet med det lokale arbejdsmarkedsråd, jobcentre samt de faglige organisationer. 

Som person har du fremragende menneskelige ledelsesevner. Du har oparbejdet god erfaring med innovation og implementering af nye tiltag og strukturer i eksisterende organisationer. Du arbejder struktureret med målsætning og lykkes med at eksekvere disse ud i organisationen.  

Har du tidligere arbejdet med kulturel udvikling, vil det være en fordel. 

Du er tålmodig, men samtidig vedholdende og resultatorienteret og forstår samt respekterer de mekanismer, der foregår i en transitionsfase, hvor du balancerer mellem det operationelle og det strategiske.  

Om Cimbria 

Cimbria er en af verdens førende virksomheder inden for industriel forarbejdning, håndtering og opbevaring af korn og frø samt dyrefoder og fødevarer og andre bulkprodukter. Der tilbydes projektdesign og ingeniør- og processtyring samt udvikling, fremstilling og service af individuelle maskiner, tilpassede systemer og nøglefærdige installationer. 

Innovation og ekspertise er baseret på mange års praktisk erfaring og dybtgående viden, som gør det muligt at levere løsninger, der tager højde for de enkelte kunders krav og udfordringer. Kernekompetencen i virksomheden er præcis projektdesign og engineering i forhold til den krævede kapacitet. På den måde sikres maksimal maskinudnyttelse med minimal miljøpåvirkning. 

I 2016 blev Cimbria erhvervet af ACGO-koncernen.

AGCO er en global partner med fokus på design, fremstilling og distribution af landbrugsmaskiner. AGCO produkter sælges gennem fem kernemærker: Massey Ferguson, Challenger, Fendt, Valtra og GSI.

GSI opererer i samme forretningsområde som Cimbria, og fremadrettet vil Cimbria og GSI være det perfekte match for at blive verdens største og mest teknologisk avancerede leverandør af produkter og systemer til kornopbevaring og frøforarbejdningsindustrien. Med 20 produktionsfaciliteter på fem kontinenter og lokale salgsrepræsentanter over hele verden har AGCO et uovertruffet globalt fodaftryk og global rækkevidde. 

Ansøgningsfrist 

JKS CAREER er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende ansøgning, CV samt relevante bilag via nedenstående Søg Stillingen. 

Vi behandler ansøgningerne løbende, og du må derfor meget gerne sende din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Kasper Reinhold på telefon 6163 0735. 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Thisted

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.