Find job

Sourcing Manager

Elektronik – International – Stort potentiale

Med hovedkontor i Støvring har Sky-Watch A/S siden 2009 udviklet, fremstillet og implementeret højteknologiske løsninger i form af drone- og sensorteknologi til beslutningstagning i komplekse miljøer over hele verden – heriblandt til forsvar, politi og beredskab. Sky-Watchs kompetencer omfatter ubemandede systemer, avanceret integreret styringssoftware, integreret industrielt design og intuitive brugergrænseflader. Det er slutbrugernes behov, der inspirerer og definerer virksomhedens produktudvikling. Derfor sparer systemerne ikke kun tid og reducerer omkostningerne, men redder også liv. Virksomhedens evne til at skabe autonome systemer, der kan fungere i meget vanskelige omgivelser, adskiller Sky-Watch fra andre aktører på markedet.
 

Til at understøtte virksomhedens vækstmål søges nu en Sourcing Manager

Med reference til Head of Operations bliver du ansvarlig for indkøb til produktion samt ansvarlig for auditering af leverandørporteføljen. Du foretager således systematiske leverandørvurderinger og -evalueringer og udvælger på baggrund heraf leverandørerne samt udarbejder og forhandler kontrakter og samarbejdsaftaler i henhold til pris, kvalitet, levering m.m. Du bliver ligeledes ansvarlig for udarbejdelse af forecasts samt for beslutningstagningen i forhold til sourcing vs. egenproduktion. I samarbejde med Head of Operations vil du desuden få ansvar for produktionsplanlægning.

Du har erfaring med tilsvarende opgaver indenfor elektronik. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en produktionsvirksomhed. Det er desuden et krav, at du har erfaring med leverandørhåndtering samt forhandling. Det forventes, at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale, samt at du har en god IT-forståelse. Erfaring med ERP-systemer er ligeledes et krav.  

Du er en dygtig indkøber og en stærk forhandler, der arbejder engageret og proaktivt med strategisk overblik samt en god system- og procesforståelse. Du er struktureret, systematisk og ansvarsbevidst, og du evner at skabe de gode og langvarige relationer. Du er arbejdsom, vedholdende og imødekommende med lyst til at være i tæt dialog med både leverandører og medarbejdere.

Det forventes, at du er bosat i hensigtsmæssig køreafstand til virksomhedens hovedsæde i Støvring.

Vi tilbyder dig en ansvarsfuld og udfordrende stilling i en international og innovativ startup-virksomhed med spændende teknologi i en branche i rivende udvikling. Du bliver en del af et kompetent og dedikeret team med store ambitioner for virksomheden.

Kan du genkende dig selv i stillingen så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket ”569-SKY” til job@sensu.dk. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Christina Højsholt-Nielsen på tlf.: 61 80 90 91. For yderligere oplysninger om virksomheden se: www.sky-watch.com.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Støvring

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.