Find job

Indkøbsassistent til elektronikvirksomhed

CB Svendsen, som er en førende virksomhed inden for elektronikudvikling og produktion, beskæftiger ca. 45 medarbejdere fordelt på udvikling, indkøb, lager, produktion og test. En stor del af produktionen foregår hos underleverandører i Polen. De fleste udviklings- og produktionsopgaver udføres for kunder inden for forsvaret, den maritime og industrielle sektor samt telekommunikation. Udover at være ordreproducerende, har CB Svendsen sit eget produktprogram inden for fjernaflæsning af energimålere. Ca. 25% af omsætningen eksporteres.

Jobbet:

CB Svendsen A/S søger en alsidig indkøbsassistent til indkøbsafdelingen. CB Svendsen arbejder med mange forskellige ordre lydende på få stk. til meget store antal. Derfor kræves stort overblik og evne til prioritering af hverdagen. Størstedelen af opgaverne vil gå på følgende:

  • Disponering i C5.
  • Kontakt til leverandører på dansk og engelsk.
  • Indhentning af tilbud og prisoptimering.
  • Opfølgning på leverancer og rykkerprocedurer.
  • Stykliste- og vareoprettelse.
  • Ad hoc-opgaver.

Kvalifikationer:

  • Du har erfaring med indkøb i en produktionsvirksomhed.
  • Du har erfaring med elektronikbranchen.
  • Du har erfaring med at arbejde med styklister.
  • Du er en rutineret Microsoft Office-bruger.
  • Du har arbejdet i MRP-systemer (XAL, C5, SAP eller lignende)

Vi tilbyder:

  • Et spændende og alsidigt job, hvor du vil komme til at samarbejde med et dynamisk team af udviklings- og produktionsmedarbejdere i et uformelt miljø.
  • Rige muligheder for personlig udvikling.
  • Stort indhold af faglige udfordringer med mangeartede opgaver.
  • Stor grad af frihed til at præge dit arbejde og løsningerne af opgaverne.
  • Pensions- og forsikringsordninger. 

Kontaktperson:

Såfremt du ønsker at høre mere om jobbet bedes du kontakte Jakob Svendsen på tlf. 44 48 52 86.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

CB SVENDSEN A/S,
www.cb-svendsen.dk

Kirke Værløsevej 22,
3500 Værløse
Tlf.: 44 48 52 86 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Værløse

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.