Find job

Marketingchef med stærkt digitalt mindset

Og en udpræget forståelse og interesse for de digitale platforme

Vi tilbyder en spændende, selvstændig og udfordrende stilling i en dynamisk og uhøjtidelig vækstvirksomhed

Med base på vores kontor i Albertslund får du en absolut nøgleposition i en krævende og udfordrende proces med konvertering fra offline til digitaliseret markedsføring samt rig mulighed for både personlig og faglig udvikling. Som marketingchef får du ansvaret for at udvikle, koordinere og implementere Fritz Schur Technical Groups marketingaktiviteter, både off - & online i tæt samarbejde med salgsafdelingerne – og med stort fokus på den digitale indsats. Du driver og gennemfører marketingkampagner, sikrer ’Den Røde Tråd’, samt et optimalt samspil mellem interne og eksterne bidragsydere og samarbejdspartnere. Virksomheden beskæftiger sig med tekniske løsninger og produkter, og selvom du ikke behøver at have teknisk indsigt, skal du kunne se det spændende i at markedsføre og kommunikere i en ”teknisk verden”.

Du har en cand.merc./cand.com. baggrund eller tilsvarende kombineret med relevant erfaring fra lignende stilling

Dertil har du erfaring fra B-2-B med digital markedsføring som omdrejningspunkt. Som person er du resultatorienteret, analytisk og helt uden fine fornemmelser. Du har et solidt projektledergen og sikrer hurtig turn-around på aftalte aktiviteter. Som den udadvendte person, du er, vil du gerne i dialog med såvel interne som eksterne stakeholders; du lytter, udfordrer konstruktivt og er en god kommunikator både i skrift og tale. Du evner at analysere, prioritere og ikke mindst inspirere dine interne kunder. Du er stærk i brugen af de gængse it-værktøjer og håndterer uden besvær CRM og CMS - samt diverse analyseværktøjer. Endelig taler og skriver du dansk og engelsk på højt niveau.

Din fremtidige arbejdsplads

Fritz Schur Technical Group er en vækstorienteret industrikoncern i spændende udvikling såvel i Danmark som internationalt. Koncernen udgøres af fire tekniske selskaber, som tilsammen beskæftiger godt 200 højtkvalificerede medarbejdere og årligt omsætter for ca 600 mio. kroner.

Hos Fritz Schur Technical Group er der fokus på den enkelte medarbejder og dennes trivsel. Vi lægger vægt på, at vore medarbejdere får de udfordringer og den uddannelse, der skal til for at de og dermed virksomheden til stadighed kan udvikle sig.

Vi er stolte af vores kultur og arbejder målrettet med medarbejdertrivsel, hvilket bl.a. betyder en god og sund kantineordning, frisk frugt, personaleforening, og masser af sociale arrangementer. Du kan læse meget mere på www.fstg.dk

Vil du høre mere om stillingen så giv Executive Assistant Hanne Dollerup et kald på 23 29 84 64.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Albertslund

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.