Find job

Erfaren indkøbschef med gode lederegenskaber

- og et udpræget købmandsgen


Bandagist-Centret har eksisteret siden 1978 og har i dag i alt 11 afdelinger fordelt i Jylland og på Fyn. Bandagist-Centrets kerneopgaver er levering af ortoser, proteser, ortopædisk fodtøj, fodindlæg samt brystproteser.

Bandagist-Centret har stor erfaring med at levere hjælpemidler til såvel børn som voksne og ser det som en kerneopgave at kunne omsætte borgernes ønske om et aktivt liv til realiteter. Bandagist-Centret har en høj markedsandel som følge af høj faglighed, service og kvalitet.

Bandagist-Centret er fagligt toneangivende på området og på kundesiden understreges dette af et stærkt samarbejde med sygehuse, handicapinstitutioner m.v., der har Bandagist-Centret som deres foretrukne samarbejdspartner.

Bandagist-Centret har i alt 87 ansatte, hvoraf 55 medarbejdere arbejder i Aarhus, hvor administrationen også holder til.

Læs mere på: www.bandagist-centret.dk.


Kan du bidrage til vækst og succes?
Med reference til den administrerende direktør vil du få ansvaret for at videreudvikle Bandagist-Centrets indkøbsfunktion og lede afdelingens dygtige og engagerede medarbejdere. Du vil indgå som en del af virksomhedens ledergruppe og vil få et tæt  samarbejde med Bandagist-Centrets klinikere og teknikere. Som indkøbschef vil du være den udførende part i at indgå partnerskaber med eksisterende og nye leverandører samt afsøge markedet for nye relationer. Du vil få en varieret hverdag, der vil være en kombination af daglige, praktiske hands-on opgaver, koordinering, planlægning og strukturering af teamets aktiviteter og opgaver samt det overordnede ansvar for at optimere virksomhedens indkøb. Du vil blive ansvarlig for at implementere Bandagist-Centrets nye lagersystem, så der sikres en optimal lagerbestand på deres lager i Risskov samt deres øvrige lagre rundt omkring i landet.

Du skal med dit skarpe blik for indkøbsteamets værdi for Bandagist-Centret sikre, at dit team generelt bidrager til, at virksomhedens aftaleportefølje på varer til enhver tid er operationel og optimal i forhold til Bandagist-Centrets behov. Du vil få det overordnede ansvar for fastlæggelse af pris- og kategoristruktur og skal bistå ledelsen i at udarbejde businesscases samt sourcing- og indkøbsanalyser. Du vil være tæt på de beslutninger, der træffes i forbindelse med udviklingen af Bandagist-Centret som foretrukken leverandør af kvalitetsprodukter til deres kunder.
 

Købmand – forhandling - struktur
Din teoretiske baggrund er ikke afgørende, men du har erfaring som indkøber indenfor tekniske produkter og er i stand til at forholde dig til dem. Du arbejder med stort engagement og du er dygtig på såvel det praktiske som strategiske plan. Du har gennemslagskraft og din personlighed er afgørende for, at dit indkøbsteam trives og motiveres dagligt. Du er empatisk, struktureret og forstår nødvendigheden i at være en tydelig leder, der er i stand til at træffe beslutninger. Du bidrager til virksomhedens fortsatte forretningsmæssige udvikling og det er en fordel, hvis du har erfaring fra en virksomhed med kundespecifikke leverancer samt viden om og forståelse for udbud. Du taler og skriver dansk og engelsk og hvis du kan tysk, vil det være en fordel. Virksomheden står netop overfor at implementere Navision og det vil derfor være en fordel, hvis du har et godt kendskab til og gerne erfaring med Navision. Du bor i daglig køreafstand til virksomhedens hovedkontor i Risskov.

Som person er du serviceminded, men samtidig handlekraftig, beslutningsdygtig og i stand til at skære igennem, når det bliver nødvendigt. Du er initiativrig, udfordrer status quo og holder fokus på at sikre fremskridt og samarbejde i organisationen. Du har en udpræget sans for at få tingene til at lykkes, såvel internt som eksternt og har evnen til selv at komme med forslag til løsninger. Gennem din adfærd formår du at skabe respekt om din person og dine opgaver, og du forstår vigtigheden af et godt samarbejde på tværs i organisationen. Det er afgørende for din succes, at organisationen oplever en udadvendt og positiv person, som evner at møde folk i øjenhøjde. Du er i stand til at nå dine og virksomhedens mål ved en ihærdig og kompetent tilgang til arbejdsopgaverne.


Gode muligheder for at sætte præg på dine opgaver
Har du den rette indstilling, tilbydes du en selvstændig og udviklende stilling i en af branchens absolut mest spændende virksomheder. Du får væsentlig indflydelse på din hverdag, dine opgaver og virksomhedens udvikling og fortsatte succes. Bandagist-Centret er kendetegnet ved en flad struktur, uformel omgangstone og korte beslutningsprocesser. Du vil få både faglige og personlige udfordringer og din personlige udvikling vil være sikret blandt dygtige og engagerede kollegaer.

Lønnen forhandles individuelt på et niveau, der modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer. Der er tilknyttet pensionsordning samt sundhedsforsikring.

Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ulrich Thorsen på telefon +45 2889 9043

Indledende samtaler vil foregå hos LyderJohnsen A/S i Randers.

Send venligst din ansøgning og dit CV mærket ”Indkøbschef , Bandagist-Centret” til: ans@lyderjohnsen.dk.

Husk at anvende den e-mailadresse, som vi skal bruge til senere kontakt.

Annoncen opdateres automatisk hver fjerde uge på jobportalerne. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra. Det er en konsekvens af, at vores stillingsannoncer ligger online, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet.





Jobtitel

Indkøbschef

Virksomhedsnavn

Bandagist-Centret

Hjemmeside

www.bandagist-centret.dk

Sted

Aarhus

Læs om LyderJohnsen her

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Aarhus

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.