Find job

Økonomichef søges

til fremadstormende arkitektvirksomhed i København

Beskrivelse

Som økonomichef får du ansvaret for at drive økonomifunktionen i virksomheden, hvilket betyder, at du vil få ansvaret for økonomifunktionen fra A-Z. Du bliver nøglefiguren i en kraftig opgradering af virksomhedens økonomistyring, således at økonomifunktionen kan understøtte ledelsen og den øvrige organisation med retvisende og rettidig beslutningsmateriale.

Det daglige bogholderi varetages dels af en kollega og dels af en ekstern samarbejdspartner, hvorfor dine opgaver primært vil være tungere økonomiske opgaver og analyser, men du skal samtidig også være en del af den daglige drift. Stillingen er nyoprettet, så der er gode muligheder for at sætte dit eget præg på stillingen og transformere økonomifunktionen i forhold til processer. Opgaverne er bl.a.:

Arbejdsopgaver

  • Analyser
  • Budget herunder udarbejdelse og opfølgning
  • Økonomisk sparringspartner for ledelsen
  • Forecast
  • Kvartals- og månedsrapportering
  • Nøgletal
  • Likviditetsanalyser
  • Årsregnskab og kontakt til revisor
  • Lønkørsel
  • Kontakt til bank
  • Kontakt til myndigheder etc.
  • Optimering og opbygning af processer i regnskabsafdelingen
  • Ad hoc.

Om virksomheden

Der er her tale om en solid arkitektvirksomhed, der har eksisteret i mere end 20 år og beskæftiger ca. 65 medarbejdere. Virksomheden oplever vækst og forventer i de kommende år at øge omsætning og medarbejderstaben. Arbejdsmiljøet er præget af kreativitet, holdånd og der hersker en behagelig stemning. Virksomheden tilbyder gode personaleforhold såsom frokostordning, pensionsordning og sociale arrangementer.

Personlige kompetencer

Som person er du proaktiv, selvstændig og tager ansvar for dine opgaver. Du har værktøjskassen i orden og er selvkørende, så du kan se, hvor det er nødvendigt at tage fat. Du har en praktisk tilgang til dine arbejdsopgaver og trives med at være en del af den daglige drift. Dertil er du struktureret og besidder gode analytiske evner, og har samtidig pondus, der gør dig i stand til at udvikle økonomifunktionen, så den bliver en aktiv spiller i virksomhedens daglige virke og fremtidige udvikling. Derudover trives du i et kreativt og uformelt arbejdsmiljø og det er en fordel, hvis du har erfaring fra en projektorienteret virksomhed.

IT-kompetencer

Du har stærke IT-kompetencer.

Uddannelse

HD-R, cand.merc. eller tilsvarende.

Sprog

Lettere engelsk i skrift og tale.

Kontaktpersoner

Søren Christiansen og Christina Nielsen.

Ansøgningsproces

Vi indkalder løbende ansøgere til samtale. Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.

Job ID / 3021 
Kontrakt type / Fast stilling 
Arbejdstid / Fuldtid 
Løn / Løn efter kvalifikationer 
Sted / København 
Ansættelsesstart / Efter aftale 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.