Find job
Virksomhed: Syddjurs Kommune / Arbejdssted: Hornslet, Danmark

Byudvikler til projektledelse

Syddjurs Kommune søger en projektleder, der i de kommende år skal sikre fremdriften af ”Udvikling af Ebeltoft”. 

Der er udarbejdet en ”Visions- og udviklingsplan for Ebeltoft By og Havn”, en masterplan for udvikling af havnefronten og flere enkeltstående projekter har været i støbeskeen, som skal forskønne havnepromenaden og skabe sammenhæng mellem bymidte og havnefront.  

Byrådet har sammen med fonde investeret i realisering af det kulturelle samlingssted i den tidligere maltfabrik, og der opkøbes arealer for at sikre den strategiske udvikling af Ebeltoft. Satsningen skal endvidere binde Ebeltofts stærke bybrand sammen med Nationalpark Mols Bjerges stærke naturbrand og sikre bedre udnyttelse af turismepotentialet, som skal fremme jobskabelse og bosætning. Byrådet har pt. afsat 11,5 mio.kr. til udvikling af Ebeltoft 2018-2021, og det forventes, at indsatsen videreføres efter 2021.  

Til dette vigtige projekt søger Syddjurs Kommune en erfaren og driftig projektleder, der skal kunne spænde over et bredt felt af opgaver som: Strategisk byledelse, fysisk planlægning, netværksledelse, samarbejde med borgere, interessenter og investorer, fundraising, kommunikation og styring af økonomi. Stillingen er placeret i afdelingen for Plan, Udvikling og Mobilitet med reference til afdelingslederen. Der er tale om en fastansættelse. 

Opgaverne: 

Opgaverne for den kommende projektleder er mange og spænder over en bred vifte af opgaver og indsatser. Stillingen kræver, at du både er stærk til at opbygge relationer og netværk, og at du som professionel projektleder kan holde fast i styringen af de mange opgaver og indsatser. Du skal både være strategisk og analytisk velfunderet med en praktisk tilgang til opgaverne og ikke være bange for at ”få jord under neglene”, når det er nødvendigt. 

Helt konkret vil dine opgaver være: 

  • Etablering af en velfungerende intern og ekstern organisation omkring opgaverne  
  • Udarbejdelse af plan for udmøntning af de afsatte midler herunder igangsættelse af konkrete fysiske anlæg og aktiviteter 
  • Fundraising til projekter 
  • Sikring af den interne politiske forankring af ”Udvikling af Ebeltoft” i samarbejde med afdelingschefen 
  • Udformningen af en kommunikationsstrategi og -plan, der sikrer åbenhed og gennemsigtighed for såvel interne som eksterne interessenter  

Din profil: 

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være mangeartet, men vi lægger vægt på, at du kan dokumentere relevant erfaring fra større kommunale byudviklingsprojekter, har erhvervet dig kompetencer inden for proces- og projektledelse samt har erfaring med at arbejde i en politisk organisation. Du er med andre ord en generalist med specialisterfaring inden for flere af emnerne: strategisk ledelse, analyse, økonomistyring i projekter, procesledelse, byplanlægning, byudvikling, turisme, bosætning og kommunikation. 

Læs uddybende kravprofil og søg stillingen her: https://www.syddjurs.dk/indhold/udvikler-til-projektledelse-af-udvikling-af-ebeltoft 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teknik- og miljøchef Rune Asmussen på tlf. 20 31 28 10 eller afdelingsleder Henrik S. Bernberg på tlf. 40 13 45 40. 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Der er tale om en fastansættelse på fuld tid. Der vil forekomme mødeaktivitet ud over normal arbejdstid. 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 

Det praktiske 

Ansøgningsfristen er den 6. august 2018. 

1. samtalerunde afholdes 20. august og 2. samtalerunde 28. august. 

Mellem 1. og 2. samtale vil der blive gennemført test. 

Ansættelse forventes at kunne ske senest den 1. oktober 2018.  

Om virksomheden
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i kommunens vision ”Vi gør det – sammen” og i kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever i hverdagen internt og i mødet med borgere og samarbejdspartnere.


Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Hornslet, Danmark

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.