Find job

Instruktør til Uddannelsescentret

Vi søger til vores Uddannelsescenter en alsidig og dynamisk instruktør (beredskabsmester), der med smil og fleksibilitet kan få tingene til at ske.

Uddannelsescentret varetager uddannelse og efteruddannelse af egne brandmænd samt undervisning i førstehjælp og div. brandkurser for eksterne kunder.

Uddannelsescentret beskæftiger 7 faste medarbejdere samt ca. 10 eksterne undervisere.

Vi stiller store krav til din omstillingsparathed og fleksibilitet, da hverdagen i Uddannelsescentret er særdeles dynamisk.

Det er et krav, at du har nedenstående uddannelser/kurser:

  • Holdleder brand
  • Røgdykkerinstruktør
  • Førstehjælpsinstruktør
  • Voksenpædagogisk grunduddannelse (VGUDD).

Det er endvidere en fordel, hvis du har nedenstående uddannelse/kurser:

  • Indsatsleder
  • STCW, brandleder, søsikkerhed, røgdykker
  • Brandforløb og overtænding
  • Frigørelse let/tung, samt kæderedning
  • Voksenpædagogisk videregående uddannelse (VVUDD)
  • Brandteknisk grunduddannelse.

Det forventes, at du:

  • har kørekort til bil, gerne stort kørekort
  • er glad af natur og har en positiv effekt på dine kollegaer
  • arbejder for konstruktive løsninger
  • kan navigere i en til tider hektisk hverdag
  • er robust og har begge ben plantet sollidt på jorden.

Vi kan tilbyde ansættelse på en arbejdsplads, hvor det at løfte i flok er omdrejningspunktet for at få hverdagens udfordringer til at hænge sammen. Du kommer til at finde din helt egen plads i en organisation, hvor hver enkelt medarbejder bidrager med sine særlige kompetencer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Aflønning sker efter principperne om “Ny Løn” og i henhold til overenskomst for beredskabs- og ambulancepersonale. Ren straffeattest fordres.

Arbejdstiden udgør 37 timer/uge. Den ugentlige arbejdstid vil være placeret mellem kl. 07.00 - 17.00 afhængig af undervisningsplanerne. Der vil forekomme undervisning i aftentimer og weekender.

Nærmere oplysninger:

Er du interesseret, kan du læse mere om os på vores hjemmeside - www.ostbv.dk - eller rette henvendelse til teamleder Henrik Poulsen, tlf.nr. 29 68 56 45.

Ansøgning

Østjyllands Brandvæsen ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle uanset køn, alder, nationaliteter, seksuel orientering til at søge stillingen.

Skriftlig ansøgning mærk. ”Instruktør” sendes til Job@ostbv.dk, og skal være os i hænde senest torsdag den 16. august 2018.

Ansættelsessamtaler finder sted fredag den 24. august 2018.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Aarhus C

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.