Find job

Category Manager (CAPEX & MRO)

Er du både teknisk og kommercielt stærk, og drives du af at skabe resultater i en international virksomhed i vækst - så er du måske vore nye Category Manager (CAPEX & MRO)

Til Palsgaards Global Procurement søger vi nu en teknisk og kommerciel stærk profil til en nyoprettet stilling som Category Manager indenfor CAPEX & MRO.

Som ny Category Manager vil du blive en del af et allerede stærkt team på 7 kolleger, der bidrager til at sikre, at Palsgaard har de bedst mulige indkøbsaftaler til at møde nuværende og fremtidige krav.

Stillingen er nyoprettet, og du vil derfor med afsæt i din erfaring have stor mulighed for at præge stillingens indhold. Rejseaktivitet på ca. 15-20 dage årligt til leverandører og datterselskaber må påregnes.

Dine primære opgaver vil være:

  • Definere samt implementere solide processer indenfor kategorien
  • Samarbejde med kolleger omkring behovsanalyse og kriterier for struktureret udvælgelse af leverandører
  • Forestå kontraktforhandlinger med udvalgte leverandører
  • Varetage relation til leverandører og sikre, at de møder Palsgaards forventninger til rettidig levering af kvalitetsløsninger - og til rette omkostning

Din profil:

Som ny Category Manager er du uddannet ingeniør eller har en anden teknisk relevant uddannelse. Du kommer med fordel fra en lignende stilling, rådgivende ingeniørvirksomhed eller lign.

Vi forventer, at du kommer med dokumenteret erfaring fra kommercielle forhandlinger, og meget gerne indenfor kategorien.

Du har en struktureret og analytisk tilgang til opgaverne, og du har stærke kommunikative evner. Vi er en global virksomhed, så det forudsættes, at du mestrer både dansk og engelsk på forhandlingsniveau.  

Vi vægter et godt arbejdsmiljø og forventer, at du er en stærk teamplayer samtidig med at du kan varetage opgaver selvstændigt.

Som medarbejder, kan vi tilbyde dig:

  • Et job i en ekspanderende virksomhed, der kombinerer teknologisk viden med praktisk værdiskabelse
  • Et job i et internationalt miljø med kunder, samarbejdspartnere og kollegaer over hele verden
  • Et job i et socialt velfungerende miljø med en familiær atmosfære/uformelt miljø, beliggende i en smuk natur
  • Et job med gode arbejdsforhold, herunder en 7. friuge samt gode udviklingsmuligheder
  • Overskudsdeling i form af særlig pensionsordning
  • Kantineordning samt massageordning.

Ansøgningsfrist og kontakt:   

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, da tiltrædelse ønskes snarest. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved CPO Pia Brinkmann Madsen på tlf. 6197 2360.

Klik på "Søg jobbet" nederst på siden.

Om Palsgaard

Palsgaard A/S er en international virksomhed, som producerer specialprodukter til fødevareindustrien. Markedsføring af produkter sker globalt via et netværk af datterselskaber, joint ventures og agenter.
Palsgaard A/S indgår sammen med datterselskaber og andre virksomheder i udlandet i den selvejende institution Schou-Fondet på godset Palsgaard ved Juelsminde mellem Horsens og Vejle.
Palsgaard virksomhederne har i Danmark ca. 295 medarbejdere og ca. 200 medarbejdere fordelt globalt i datterselskaber.

Palsgaard A/S, Palsgaardvej 10, 7130 Juelsminde, Tel: 7682 7682, www.palsgaard.com.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Juelsminde

Job hos virksomheden

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.