Find job

Intern Salgssupporter

For Bondy LMT A/S søger PEEQ nu en dygtig kollega til deres dedikerede og velfungerende salgsteam på 18 personer.

Du er indstillet på at yde kunderne den bedst tænkelige support i det daglige arbejde på kontoret i Smørum. Udover ordreregistrering og indkøb, vil jobbet også bestå i marketing, kunde- og leverandørkontakt.

Dine kvalifikationer:

Vi forventer, at du har en god teknisk forståelse, men vigtigst er at du er udadvendt og vandt til at arbejde struktureret. Du har en positiv indstilling, og trives i et miljø hvor kundeservice er i højsædet.
Da leverandørerne primært er internationale skal du, udover dansk, beherske engelsk i skrift og tale, og gerne tysk.

Vi forestiller os at du har erfaring fra en tilsvarende stilling og en god baggrund i salg, indkøb eller marketing.

Du har gode IT-kompetencer og er rutineret i Officepakken, derudover vil erfaring med M3 (MOVEX/INFOR) være en fordel.

Bondy LMT A/S tilbyder:

Et spændende job i en handelsvirksomhed med en bred portefølje af produkter og en flad organisation, hvor der er god mulighed for at vokse med opgaverne. Omgangstonen er uformel, og frihed under ansvar er en naturlig del af hverdagen.

Du kan se frem til et samarbejde med gode kolleger, der brænder for arbejdet og gerne fungerer som dine sparringspartnere.

Du indgår i et tæt samarbejde med produktchefen, og i er sammen ansvarlig for at transmissionsafdelingen kører optimalt.

Du vil blive modtaget med et tilpasset træningsprogram, som sikrer den bedst mulige start på dit nye job. Løn og ansættelsesforhold forhandles individuelt og suppleres med sundhedssikring, pensions- og kantineordning. 

Din personprofil: 

  • Du er en udadvendt teamplayer med en god situationsfornemmelse
  • Du er struktureret, initiativrig og en udpræget ildsjæl der brænder for dine opgaver
  • Du har god forretningsforståelse og er ansvarsbevidst og pligtopfyldende
  • Du er positiv og tillidsvækkende med et godt glimt i øjet
  • Du besidder er naturligt højt servicegen og er kommunikationsvant på alle niveauer
  • Du trives med travlhed og mange bolde i luften.

Om Bondy LMT A/S

Bondy er dynamisk handels- og ingeniørfirma, som hjælper danske virksomheder til succes. Det kan være ved udvikling af nye løsninger, kostoptimering af bestående, eller driftssikkerhed i større produktionsvirksomheder. Vi er en del af den svenske børsnoterede koncern Addtech. Addtech består af mere end 120 virksomheder på verdensplan, og vi deler til dagligt lokaler med 5 af vores søstre. Du kan læse mere om os på www.bondy.dk eller om koncernen på addtech.com

Ansøgningsprocessen håndteres af PEEQ, og du bedes derfor venligst sende din begrundede ansøgning og CV med foto i Word format til Partner Helle Dybdahl-Eriksen på mail helle@peeq.dk. Din e-mail skal være mærket ”Intern Salgssuporter - Bondy”.

Der holdes samtaler løbende og stillingen besættes når den rette kandidat er fundet.

Vil du automatisk i betragtning til andre lignende stillinger?

Opret dit CV i vores emnebank på www.peeq.dk. Så kontakter vi dig, når der er relevante jobs, der passer til dine kvalifikationer og ønsker. Det er nemt, gratis og uforpligtende.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Smørum

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.