Find job

Kvalitetstekniker til unikke ovenlysløsninger

I VELUX Gruppen får du lys og luft til at udvikle dig fagligt og personligt. Forme din egen karriere. Arbejde i en international atmosfære. Og være en del af en virksomhed, der er førende på sit felt: bæredygtige bygninger med sundt indeklima. Vi åbner en verden af muligheder for dig, der har evnerne og modet til at gribe dem. Se mere

Vil du sikre den altid høje VELUX kvalitet i et udviklingspræget produktionsmiljø? Og har du samtidig lyst til en hverdag med komplekse tekniske løsninger, der i sidste ende får lyset ind hos vores kunder? 

Så bliv en del af VELUX Gruppen og oplev vores familiære arbejdskultur indefra. Her får du kvalitetssikring fra A til Å i en markedsledende virksomhed – for siger man kvalitetsovenlys, har man også sagt VELUX®.

Dine opgaver og udfordringer

Som kvalitetstekniker sikrer du kvaliteten i den daglige produktionsdrift samt ved udvikling og indkøring af nye produkter i produktionen. Det gør du hos VELUX Gruppens produktionsselskab, Gåsdal Bygningsindustri A/S i Skjern, og du vil blive tilknyttet fabrikken for dekorations- og solafskærmningsprodukter, hvor produktionen af blandt andet gardiner og persienner til ovenlysvinduerne finder sted.

Her sikrer du kvaliteten på tværs af både montage- og maskinbearbejdningsafdelingen, og du fungerer som bindeleddet mellem vores 60 produktionsmedarbejdere, 15 funktionærer og vores råvareleverandører, når det kommer til kvalitet og optimering af produktionen. Du får derudover et tæt samarbejde med udviklingsafdelingen og de andre tilbehørsfabrikker i VELUX koncernen, og du:

  • deltager i ugentlige tavlemøder og den daglige gang i produktionen i Skjern for at sikre, at vi løbende imødekommer, behandler og løser produktionens behov og udfordringer
  • arbejder tæt sammen med produktionen og udviklingsafdelingen om procesudvikling og optimering
  • er i kontakt med produktionsteknisk afdeling for at sikre, at udstyret fungerer optimalt
  • følger op på afvigelser fra råvareleverandører
  • udarbejder uge- og månedsrapporteringer med kvalitetsværdier og -mål til både ledelse og produktionsteams.

”Din tekniske baggrund og din analytiske tilgang gør dig i stand til ikke kun at se udfordringerne, men også at videreformidle tekniske problemstillinger, mens du altid søger at udtænke den bedst mulige løsning til fremtidens ovenlysvinduer,” fortæller fabrikschef Bent Korsholm Madsen.

Din baggrund

Dit sociale væsen gør det let for dig at tale med mennesker på alle niveauer i organisationen, og du møder alle i øjenhøjde med din tekniske viden og kunnen.

Måske har du relevant erfaring fra en lignende stilling. Måske er du nyuddannet med teknisk viden om produktion og har lyst til at arbejde med kvalitetssikring på højt niveau. Uanset din baggrund er du klar til en hverdag præget af udvikling – både personligt og fagligt.

  • Du har en teknisk baggrund, og det er en fordel, hvis du er uddannet som tekniker, ingeniør eller lignende.
  • Du har kvalitetsfaglig viden og en analytisk tilgang.
  • Har du erfaring med kvalitetssikringsværktøjer som Six Sigma, FMEA, ISO 9001 og 8D Rapporter, er det en fordel.
  • Du er IT-vant og kan begå dig i Office-pakken.
  • Du taler og skriver dansk og engelsk.
  • Dine muligheder
  • Du bliver en del af kvalitetsteamet, hvor du får god faglig sparring med dine 2 kolleger, en kvalitetsmedarbejder og en kvalitetskoordinator, og du refererer fagligt til sidstnævnte. 

”Vi har et helt særligt sammenhold her på fabrikken. Alle kender hinanden på fornavn, og vi er stolte af vores gode og venlige arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden. Samtidig har vi et særdeles højt fagligt niveau, og du kommer til at lære utrolig meget om kvalitet,” slutter Bent.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om dine muligheder hos VELUX Gruppen, er du meget velkommen til at kontakte fabrikschef Bent Korsholm Madsen på 2280 0087. Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde i VELUX Gruppen på www.velux.dk. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV snarest muligt og senest d. 27. juli.

Om vores virksomhed

I 75 år har VELUX Gruppen skabt bedre boliger for mennesker verden over ved at bringe dagslys og frisk luft gennem taget. Vores produktportefølje består af såvel ovenlysvinduer og ovenlysmoduler som en lang række dekorations- og solafskærmningsprodukter, rulleskodder, indbygningsprodukter og intelligente fjernbetjeninger. Det er produkter, der bidrager til et sundt indeklima og bæredygtige løsninger – til leg og læring, arbejde og fornøjelse. Med salgsselskaber og fabrikker i mere end 40 lande arbejder vi globalt og har omkring 9.500 medarbejdere verden over. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab.

For mere information, visit www.velux.com

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Skjern

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.