Find job

Account Manager

RFP-processer samt opsøgende projektsalg rettet mod større virksomheder i København og Sjælland 

ISS Facility Services A/S søger en resultatorienteret account manager, der får ansvar for at opsøge og drive store facility services salgsprojekter i eget distrikt. Du kommer således til at bruge din tid på at booke og afholde møder med større virksomheder, og efterfølgende drive komplekse salgsprocesser, hvor du med en vindende story line, og analytisk tilgang driver et bid team i forbindelse med RFP.  

Du bliver en del af et stærkt team bestående af dygtige account managers og specialister, der supporterer dig i salgsprocessen. Du vil afholde workshops i forbindelse med tilbud, både internt og med kunder, og udarbejde præsentationer til fremlæggelse for ISS’ direktion og kunder. Stillingen har direkte reference til salgsdirektøren, og du vil arbejde ud af ISS’ danske hovedkontor i Søborg.  

Kommerciel og analytisk sælger med huntergen, der kan begå sig på alle niveauer  

For at få succes i stillingen er det afgørende, at du har nogle års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har beskæftiget dig med projektorienteret salg og har drevet RFP processer. Du skal kunne lide vekslingen mellem at være til stede og tage ejerskab i markedet, og drive udbuds projekter på kontoret. Vi er på jagt efter en person, der både trives med at shine på de bonede gulve, er ydmyg, og kan tale i øjenhøjde ’fra kælder til kvist’.  

Vi vægter særligt dine kommunikative evner, hvor du er i stand til at lave storylines, der tager udgangspunkt i kundens værdigrundlag. Da en del af arbejdet foregår på engelsk forventer vi, at du mestrer dette både mundtligt og skriftligt på forretningsniveau. Teoretisk forventer vi, at du har en relevant videregående uddannelse og er stærkt rutineret i office-pakken.  

Bliv en del af en af verdens bedste outsourcingvirksomheder med gode karrieremuligheder 

ISS har igennem flere år opnået den højeste mulige rating IAOP og er en af verdens bedste/førende oursourcingvirksomheder. I dette job får du dermed muligheden for at blive en del af en virksomhed, der hver dag arbejder målrettet på, at udvikle og levere integrerede serviceløsninger i særklasse. Du bliver en del af et stærkt team, hvor tempoet er højt og der stilles krav til din indsats. Til gengæld får du dygtige kolleger samt en stejl indlæringskurve, og for den rette er der rig mulighed for at udvikle karrieren. Teamet har en direkte og uformel omgangstone, hvor der lægges vægt på, at have sjovt sammen, både på og uden for arbejdspladsen. Endelig får du en attraktiv lønpakke inklusiv pension, bilordning, sundhedsforsikring, bonus og multimediepakke. Derudover får du en række personalegoder i form af ISS Fritid med fx attraktive rabatordninger, mulighed for at leje ferieboliger i ind- og udland, kunstforening m.m. 

Ansøgning 

Send din ansøgning vedlagt cv via nedenstående link. Vi behandler ansøgningerne løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Konsulent Karina Pihl på telefon +45 2263 2575. 

Om virksomheden
ISS er en af verdens førende udbydere af facility services. Hos os får du 480.000 kolleger globalt og 7.500 i Danmark, der er eksperter inden for catering, technical services, cleaning, support service og facility management. Nøgleordet, der binder os sammen, er service. Kernen i vores forretning er mennesker, og derfor er vores medarbejdere særligt vigtige for os. Vi tror på, at vejen til succes går gennem udvikling, engagement, gensidig tillid og god ledelse. Som arbejdsplads tilbyder vi et godt og sikkert arbejdsmiljø, engageret ledelse og gode personlige udviklingsmuligheder – både i dit eget job og i nye job på tværs af organisationen.


Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Søborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.