Find job

IT Teknisk projektleder med flair for arkitektur og integration

Du designer, udvikler og implementerer IT udviklings- og digitaliseringsprojekter i et produktionsmiljø, hvor der er afsæt i Microsoft baserede løsninger herunder MS Dynamics NAV
 

Niebuhr Gears strategiplan indeholder væsentlige tiltag indenfor IT udvikling og digitalisering. Der ønskes blandt andet digitalisering af manuelle processer, moderne brugergrænseflader, der kan lette daglig brug af systemer, samt udarbejdelse af løsninger, der kan sikre integration og data flow mellem systemer og mellem interessenter. De senere års forretningsmæssige vækst har medført implementering af systemer som for eksempel OEE målinger af maskinperformance, Business Intelligence og QDA. Fremtiden forventes at indeholde projekter som machine learning, forecasting, SharePoint og grafisk produktionsplanlægning. Du skal sikre en stærk arkitektur og integration med Navision.

Det er dit ansvar at definere og eksekvere digitaliserings- og integrationsprojekter store som små, der kan sikre at IT action planen effektueres. Du arbejder som tovholder og projektleder, men du er i høj grad også den udførende med det tekniske mindset, der med fingrene ned i tabelstrukturer kan se mulighederne. Du kommer derfor til at arbejde såvel i IT bredde som dybde.

Dine opgaver kan blandt andet være:

  • Designe, implementere, fejlrette og løbende optimere løsninger
  • Planlægge, projektlede, koordinere
  • Dokumentere
  • Sikre at brugere er veluddannede i IT værktøjer og processer

Der er tale om en nyoprettet stilling, som du selv skal være med til at udvikle. Din rolle er meget selvstændig, og du får ansvar for at styre din egen tidsanvendelse, men du arbejder naturligvis tæt sammen med interne interessenter, eksterne systemleverandører og virksomhedens outsourcede IT partner. Stillingen refererer til virksomhedens CFO.

Dine kvalifikationer 

Teoretisk uddannelse er ikke afgørende, men du har formentlig en videregående uddannelse. Du har god erfaring med at løse opgaver og projektlede indenfor IT arkitektur, system platforme og integrationer. Kendskab til Navision er absolut en fordel, ligesom vi vil foretrække, at du har erfaring med IT i en produktionsvirksomhed. Du har en teknisk god værktøjskasse og kan arbejde med detaljerne, men forstår også at trække dig op i helikopterniveau, når du skal forholde dig til arkitekturen. Således tænker du forretning først og dernæst løsning. Du er nysgerrig på tekniske udfordringer og har en analytisk tilgang til problemløsning. Komplekse opgaver angribes med struktur på en positiv og løsningsorienteret måde. Du arbejder selvstændigt, leverer det du lover og kan proaktivt drive dine projekter i mål.

Du forstår at skabe gode samarbejdsrelationer og yder god service for dine brugere og kunder. Du er godt kommunikerende og forstår at omsætte IT faglige begreber til alles forståelse. Engelsk i skrift og tale er et krav.

Om Niebuhr Gears A/S 

Niebuhr Gears er en af Skandinaviens førende producenter af tandhjul. Der er 130 engagerede medarbejdere i Ikast og 56 medarbejdere i Kina. Alle arbejder engageret og har fokus på løbende udvikling af virksomheden. Igennem de senere år er der indført Lean i Niebuhr, og det har givet en god og givende arbejdsdag. I Niebuhr er medarbejderudvikling i fokus, og der tilbydes mange personalegoder, bl.a. kantineordning og mange forskellige aktiviteter igennem personaleforeningen. Bygningerne er moderne og der sættes pris på, at produktionsfaciliteter er præsentable og giver det bedst mulige arbejdsmiljø. Se mere her: niebuhr.dk



image image image image

Send din ansøgning

Send din ansøgning til pro&co allerede i dag, via knappen ”Søg stillingen”. Ansøgningerne behandles løbende.

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Kristian Reinevald
kr@proogco.dk
Tlf.: 9660 3203
Tlf.: 3145 1240

Ansøgningsfrist: 
Hurtigst muligt

Læs om pro&co her

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Ikast

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.