Find job

Medarbejdere til ny skole-virksomhedsindsats

Vil du skabe rammer for virksomhedsbesøg og virksomhedsrettet undervisning? 

Om stillingerne  

Dansk Arbejdsgiverforening – DA søger snarest muligt medarbejdere til sekretariatet Åben Virksomhed. Sekretariatet er nyoprettet og skal udvikle forløb for elever i folkeskolen og gymnasiet, hvor virksomhedsbesøg indgår i at øge unges interesse for STEM (Science, Technology, Engineering, Math) og dermed bidrage til, at flere tager en uddannelse inden for STEM herunder særligt, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse.  

Åben Virksomhed er en ny og nytænkende indsats, og vi vil derfor fortløbende udvikle nye opgaver og rammer for koncepter, komme med nye ideer, få ledelsesopbakning til dem og føre dem ud i livet med effekt og med skalering i udbredelsen for øje. Koncepter og tilbud udvikles som en del af regeringens Teknologipagt, og meget af arbejdet vil ske i samarbejde med eksisterende aktører på området.  

Sekretariatet skal bl.a.: 

  • samarbejde med undervisere og pædagogiske og didaktiske eksperter samt virksomhedsrepræsentanter og brancherepræsentanter i DA’s medlemsorganisationer om koncepter og tilhørende materialer for undervisningsforløb. Koncepterne skal ligge inden for de Fælles Mål for de naturvidenskabelige fag, matematik samt håndværk og design.  
  • sikre udbredelse gennem opsøgende kontakt til virksomheder, lærere og kommuner samt gennem arrangementer, kommunikation og opbygningen af en hjemmeside med digitale matchmaking-værktøjer.  
  • søge finansiering af aktiviteter gennem eksempelvis fonde.  

Der er tale om flere ledige stillinger, og der vil i ansættelsen blive lagt væk på, hvordan ansøgerne supplerer hinanden ift. ovenstående.  

Om os  

Åben Virksomhed er en lille enhed, der er oprettet i maj 2018. Vi skal skabe skole-virksomhedssamarbejde i samarbejde med vores medlemmer og med virksomheder. Vi er nu en chef og en medarbejder i enheden, og vi skal være flere. Du vil få reference til projektchefen. Sekretariatet har en bevilling, som indtil videre løber til og med 31. december 2022, hvorfor ansættelserne er tidsbegrænsede. 

Vi ønsker et åbent og uhøjtideligt miljø, hvor alle har egne ansvarsområder, og hvor samarbejde om opgaverne er i højsædet. Der er defineret succeskriterier og opstillet mål for leverancer, men du og enheden vil også i høj grad få mulighed for at udvikle og definere indsatsen sideløbende med, at vi går i gang.  

De kandidater, vi søger skal supplere hinanden. Vi har brug for følgende kompetencer:  

  • Netværk inden for og erfaring med at arbejde med virksomheder og brancher  
  • Viden om folkeskolen, om hvad der motiverer læring hos børn og unge og erfaring med at udarbejde undervisningskoncepter  
  • Erfaring med at facilitere samarbejde mellem andre, så der skabes konkrete produkter og resultater 
  • Kendskab til STEM og lyst til at arbejde med naturvidenskabelige tilgange til forskellige brancher og virksomheder  
  • Erfaring med fundraising og fondsansøgninger 
  • Erfaring med hjemmesidekommunikation og projektledelse af opbygning af digitale værktøjer 
  • Dygtig til at kommunikere og skabe arrangementer 
  • Lyst til at være med til at skabe eget job og indgå i et tempofyldt entreprenant miljø 

Er du interesseret?  

Vi opfordrer dig til at søge stillingen snarest muligt, da vi holder samtaler løbende. Derfor kan stillingerne blive besat inden fristens udløb, som er fredag den 31. august 2018.   

Samtaleforløbet består af i alt to samtaler.  

Vedhæft en motiveret ansøgning, CV og karakterudskrift via "Søg jobbet her".

Kontakt os

Hanne Møllgaard Sundin 
Projektchef
hms@da.dk
33389412 - 29200412


Dansk Arbejdsgiverforening er de danske private arbejdsgiverorganisationers hovedorganisation for arbejdsmarkedsforhold. Som interesseorganisation er det DA's formål at koordinere overenskomstforhandlingerne og påvirke de politiske beslutningsprocesser, så virksomhedernes konkurrencekraft og adgang til kvalificeret arbejdskraft er størst mulig. Mere end 24.000 virksomheder er medlem af en af DA’s medlemsorganisationer. Vi lægger vægt på samarbejde, et stærkt fagligt og socialt fællesskab samt løbende udvikling af den enkeltes kompetencer. Vi har et godt arbejdsmiljø og en uformel omgangstone i organisationen. 

Læs mere om Dansk Arbejdsgiverforening

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.