Find job

Application Manager til DA’s fondssystemer

Hvis du kan lide at arbejde i spændingsfeltet mellem it og forretning, og tage ansvar for driften og udviklingen af vores nye applikationer/systemer, så har vi en spændende nyoprettet stilling.

Om stillingen  

DA er i gang med at implementere en ny systemportefølje til understøttelse af de administrative processer i vores overenskomstfonde. I den forbindelse søger vi en Application Manager til en nyoprettet stilling, hvor du med et indgående kendskab til it og forretningen, skal være det stærke bindeled mellem de administrative fondsmedarbejdere og it-udviklere internt og eksternt. 

Sammen med vores digitale forretningsudvikler og de ordningsansvarlige får du ansvar for idriftsættelsen, vedligehold og videreudviklingen af de nye systemer. Hovedparten af de nye systemer er baseret på Microsoft Dynamics CRM, NAV og Episerver med forretningskritiske integrationer til f.eks. CVR, ATP og Udbetaling Danmark.  

Som Application Manager vil du komme til at arbejde på forskelligartede projektopgaver, hvor du er med til at analysere, planlægge, koordinere og rapportere på igangværende initiativer i relation til applikationerne. Du får mulighed for at følge projekterne fra ide til implementering, så undervejs skal du være indstillet på at udfylde de forskellige roller, der måtte være brug for. 

Om os  

OK-Fonde har til opgave at administrere overenskomstbaserede ordninger for vores medlemsorganisationer og deres mere end 24.000 medlemsvirksomheder. Det drejer sig om udviklings-, kompetence- og barselsfonde samt feriegarantiordninger.  

Vi er p.t. 12 medarbejdere i enheden, der arbejder med både kundeservice i forhold til medlemsvirksomhederne, økonomistyring i de enkelte fonde og digitalisering af vores ordninger. Organisatorisk refererer chefen for overenskomstfonde til DA’s direktør for Arbejdsmarked og Medlemsservice.  

Vi har et fagligt udfordrende miljø og et godt arbejdsklima, hvor vi hjælper hinanden og har en uformel tone.  

Om dig 

Du har følgende kompetencer: 

  • Relevant videregående uddannelse inden for it eller tilsvarende erfaring. 
  • Er en skarp analytiker med udpræget flair for systemer og forretningsgange, som kan udfordre både it- og forretningseksperter på deres løsningsforslag. 
  • Kan lide at kommunikere med mennesker med forskellige tekniske forudsætninger.  
  • Arbejder proaktivt, helhedsorienteret og struktureret.  
  • Er god til at samarbejde og skabe relationer. 

Det vil være en fordel, hvis du også har: 

  • Erfaring fra en lignende stilling, men du kan også være nyuddannet fra ITU eller lignende.  
  • Erfaring med applikationsdrift, herunder Incident- og Change Management. 
  • Erfaring med Microsoft Dynamics CRM, NAV og systemintegrationer.  
  • Kendskab til projektledelse. 

Er du interesseret?  

Så søg stilling via linket og vedhæft CV, ansøgning og karakterudtræk. 

Vi forventer at holde første samtaler i uge 34. Samtaleforløbet består af i alt to samtaler, og i forbindelse med sidste samtale indgår en case, som du bedes besvare inden samtalen.  

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.