Find job

Business Development Manager

Som en del af Bagger-Sørensen gruppen, har MedCan Pharma A/S mere end 100 års erfaring med innovation, produktudvikling og produktion af konfekture produkter, kosttilskud og lægemidler. MedCan Pharmas vision er, at udvikle og producere innovative kosttilskud og lægemidler med cannabinoider - til såvel B2C- som B2B-markedet.

MedCan Pharma produktudvikler og fremstiller produkter indenfor tyggegummi, lozenge og andre orale produkter. Udviklingskæden er fra idé, det første formuleringsarbejde i udviklingslaboratoriet til procesindkøring i fuldskala samt fremstilling af produkter til kunder.

For løbende at forbedre den konkurrencemæssige situation og evnen til at kunne levere verdensklasse-produkter, søger MedCan Pharma til en nyoprettet stilling en kompetent og engageret Business Development Manager, der er passioneret for at arbejde indenfor den nye spændende verden af cannabis og cannabinoider.

Business Development Manager

Medicinsk cannabis og cannabinoider

Med reference til den administrerende direktør får du ansvaret for hele processen fra at udvikle virksomhedens salgsstrategi, identifikation af kunder og samarbejdspartnere, til indledende kontakt, forhandling, udvikling-, produktion- og levering af produktet i samarbejde med det øvrige team. Du sørger for, at få aftaler og kontrakter på plads ift. udvikling, produktion, pris og afsætning, ligesom du sikrer den daglige kontakt og opfølgning på kunderne. Du formår at skabe gode relationer til nye og eksisterende kunder og repræsenterer MedCan Pharma til messer og konferencer.

Du har en kommerciel uddannelse som eksempelvis Cand. Merc. eller lignende. Alternativt har du en naturvidenskabelig uddannelse kombineret med en HD. Vigtigst er, at du har solid erfaring med forretningsudvikling og salg B2B fra en lignende branche/industri – eksempelvis medicin, kosttilskud eller fødevarer. Du har gode IT-kompetencer, har erfaring med Office-pakken og sprogligt behersker du som minimum dansk og engelsk på forhandlingsniveau.

Du har et godt overblik og er god til at planlægge og følge tingene til dørs. Du er selvkørende og ansvarsbevidst og forstår at træffe en beslutning. Samtidig er du udadvendt og god til at kommunikere med folk eksternt såvel som internt. Du forstår at arbejde struktureret og målrettet med tingene med et godt blik for såvel detaljen som helheder.

Vi forventer, du bor i hensigtsmæssig køreafstand til MedCan Pharmas lokation i Vejle. Der skal beregnes mellem 20-80 rejsedage i jobbet – i og udenfor Europa.

Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling i en virksomhed, som er kendetegnet ved korte beslutningsveje og en uformel og flad organisationsstruktur.

Motiveres du af MedCan Pharmas spændende produkter og ambitioner og kan du genkende dig selv i de nævnte krav, så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket ”579-MED” til job@sensu.dk. Jobbet ønskes besat snarest muligt. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til konsulenter fra Sensu A/S, Bjarne Erfurt på +45 40540154 eller Jeanet Kristensen på +45 29451645. For yderligere information om MedCan Pharma A/S, se www.medcanpharma.com

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Vejle

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.