Find job

Produktionschef

- med flair for mennesker, teknik og integration

På Glud og Marstrands fabrik i Skive fremstiller vi aluminiumsemballager til fødevarer. Vi er inde i en rivende udvikling med installering og stabilisering af højteknologisk produktionsudstyr i en af verdens mest moderne og flotte fabrikker indenfor metalemballage - og har ambitioner om at blive ved med at være trendsættende. Da vores produktionschef efter 16 år i fabrikken har valgt at søge nye udfordringer er der behov for en dygtig produktionschef, der kan være med til at sikre den fortsatte drift og udvikling af fabrikken.

Jobprofil:

- med reference til fabrikschefen skal produktionsområdets daglige drift og udvikling ledes. Området har ca. 110 medarbejdere - primært operatører og supportere (teknikere) fordelt på 3-4 skift.
- i direkte reference er der to produktionsledere, to teamkoordinatorer, en controller og et par timelønnede medarbejdere.
- opgaven er at sikre en stabil og effektiv drift ved konstant at arbejde med forbedringer, optimering og udvikling af produktion, processer, oppetid, medarbejdere, metoder og organisation, og understøtter anvendelse og udvikling af systematisk og forebyggende vedligehold.
- produktionschefen har ansvaret for produktionsudstyrets funktion, udnyttelse og virkemåde, samt overholdelse af regler for sikkerhed, arbejdsmiljø, miljø, og kvalitet - og sikrer compliance med vores certifikater indenfor området.
- ligeledes skal produktionschefen kunne agere strategisk omkring udviklingen af produktionen og kunne omsætte dette i taktisk og operationel implementering med tilhørende håndtering af forandringsprocesser.
- gennem personligt engagement, drive og empati sikre sig, at personalet får den rette instruktion om arbejdets udførelse og at der til stadighed er en kvalificeret mandskabsstyrke til rådighed.

Personprofil:

- fast bopæl i lokalområdet (maksimalt 45 minutters kørsel fra fabrikken).
- solid teknisk og teoretisk baggrund som produktions-/maskiningeniør eller tilsvarende.
- flere års ledererfaring og gerne hentet i ordre- eller eksportorienterede produktionsvirksomheder.
- god til at involvere medarbejdere og erfaring med at lede gennem andre.
- en person, der i kraft af sit engagement, motivation og ansvarlighed bliver betragtet som den naturlige leder og skaber tillid omkring sig.
- god til at kommunikere både internt og eksternt.
- kendskab til Lean/TPM og systemmæssig integration vil være en fordel.
- analytisk, vedholdende, resultatorienteret og med forståelse for, at de gode resultater afhænger af både processen og medarbejderne.
- en robust personlighed, der det ene øjeblik fungerer som holdspiller og det næste øjeblik som den, der går foran og viser vejen.

Vi tilbyder:

- et meget selvstændigt og krævende job i en solid og dynamisk virksomhed i voldsom fremgang.
- særdeles store muligheder for selv at præge og påvirke hverdagen.
- gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Yderligere oplysninger fås hos Plant Manager Klaus Breinholt, tlf. 20 40 23 57.

Skriftlig ansøgning, vedlagt relevante bilag, fremsendes til: Glud & Marstrand A/S, Att.: Personalechef Børge Myrup, Hedenstedvej 14, 8723 Løsning - eller via mail til: hos@glud-marstrand.com  Ansøgningerne vil blive løbende behandlet.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Skive

Job hos virksomheden

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.