Find job

Salgskonsulent

Performance Flooring og Waterproofing

Hos BASF skaber vi kemi for en bæredygtig fremtid. Vi kombinerer økonomisk succes med miljøbeskyttelse og social ansvarlighed. De ca. 115.000 ansatte i BASF-koncernen arbejder for at bidrage til succes for vore kunder, som man finder i næsten alle brancher og i næsten ethvert land over hele verden. Vores produkter er opdelt i fem segmenter: Chemicals, Performance Products, Functional Materials & Solutions, Agricultural Solutions og Oil & Gas.
 
Fra vores danske forretningsenhed Construction Chemicals i Rødekro servicerer vi byggebranchen med knowhow, inspiration og en bred pallette af innovative produkter og intelligente løsninger. Tilsammen dækker vores produkter og løsninger en lang række forskellige behov og er med til at skabe øget værdi i såvel renoveringsprojekter som nybyggeri af alt fra bygninger til broer og meget mere. Vi beskæftiger ca. 30 medarbejdere og søger nu en salgskonsulent til Sjælland.

Hvad du kan forvente:

Som ny salgskonsulent vil du få en grundig indføring i vores produktprogram og dit primære ansvar vil være: 

  • Opbygning af dit netværk og udvikling af relationerne til kunderne i segmenterne Performance Flooring og Waterproofing.
  • Som kørende sælger besøger og supporterer du de rette beslutningstagere såsom bygherrer og arkitekter og gennemfører kvalitative salgsmøder.
  • Gennem din gode forretningsforståelse og tekniske indsigt afdækker du kundens behov og er en professionel sparringspartner, der sikrer at ordrer bliver lukket - også selvom det til tider kræver ’det lange seje træk’.
  • Endvidere har du et øje på markedet, potentielle nye kunder og konkurrenterne samt organiserer træning for kunder efter behov. 

Hvad vi forventer:

  • Du er engageret og fokuseret med erfaring fra salg af tekniske løsninger indenfor branchen og drives af opsøgende salg.
  • Dit teoretiske fundament kommer fra en kommerciel uddannelsesbaggrund suppleret med en teknisk forståelse og et solidt netværk i byggebranchen.
  • Du har naturligvis talent for salg af tekniske løsninger og har en historik af gode og stærke resultater.
  • Du er vant til og kan lide at arbejde med moderne IT-løsninger og er flydende i engelsk, skriftligt som mundtligt. Kendskab til tysk er en fordel.
  • Som person er du igangsætter, disciplineret og struktureret, så du har overblik over de mange bolde i luften.

Hvad vi tilbyder:

Ansvar fra første dag i et udfordrende arbejdsmiljø og med læring i jobbet som del af et engageret team.
En konkurrencedygtig lønpakke, der inkluderer attraktive goder og fremragende karrieremuligheder i en international virksomhed.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Sjælland

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.