Find job

Erfaren regnskabsmedarbejder søges til velkonsolideret handelsvirksomhed ved Aarhus


Beskrivelse

Som regnskabsmedarbejder bliver du en del af en økonomifunktion på 10 medarbejdere, der varetager regnskab og økonomi for virksomhedens selskaber i Norden. Du vil få ansvaret for din egen portefølje af opgaver, som vil ligge indenfor særligt kreditorbogholderiet, og din arbejdsdag bliver meget alsidig med kontakt på tværs af organisationen. Du vil derudover i høj grad have samarbejde med dine kollegaer og løfte i flok. Dine primære opgaver vil være:

Arbejdsopgaver

  • Daglig bogføring af kreditor og debitor bilag for alle nordiske lande i samarbejde med den øvrige bogholderifunktion
  • Opfølgning på kreditorer og debitorer
  • Betaling af kreditorer
  • Deltage i håndtering af moms og afgifter for norden
  • Deltage i rapportering af EU-intrastat samt håndtering af import/eksport 3. lande
  • Deltage i afstemning af balancekonti
  • Deltagelse årsafslutninger
  • Ad hoc

Om virksomheden

Virksomheden, hvis historie går mere end 85 år tilbage, er markedsledende indenfor sit felt i Norden og er i dag ejet af en større børsnoteret amerikansk koncern. Gennem de senere år har koncernen både globalt og i Norden vækstet organisk og gennem opkøb af lignende virksomheder. Denne vækst forventes at forsætte de kommende år både i Norden og globalt. I Norden beskæftiger virksomheden ca. 80 medarbejdere, heraf hovedparten i Danmark på forskellige lokationer. Det nordiske hovedkontor er placeret i en forstad til Aarhus. Fra virksomhedens side tilbydes gode personaleforhold herunder pensionsordning, forsikringer og frokostordning.

Personlige kompetencer

Du er kvalitetsbevidst, detaljeorienteret og sætter en ære i at levere fejlfrie resultater. Som person er du energisk, udadvendt og serviceminded samtidig med, at du har gennemslagskraft og gode kommunikationsevner. Din tilgang til arbejdsopgaverne er proaktiv, selvkørende og engageret, hvor du ser det som en spændende udfordring at være med til at udvikle og optimere. Sidst, men ikke mindst, er du positiv og har godt humør.

IT-kompetencer

Du har flair for IT

Uddannelse & Erfaring

Erfaring fra en lignende stilling er vigtigere end uddannelse

Sprog

Lettere engelsk i skrift og tale

Kontaktpersoner

Søren B. Christiansen og Kristine Lorentzen

Ansøgningsproces

Vi indkalder løbende ansøgere til samtale. Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.

Job ID / 3038  
Kontrakt type / Fast stilling 
Arbejdstid / Fuldtid 
Løn / Løn efter kvalifikationer 
Sted / Viby J.
Ansættelsesstart / Efter aftale 

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Aarhus

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.